21.04.2023 Views

Oprørets Rødder

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Øprorets <strong>Rødder</strong><br />

ændring, profeten forudsagde. Der er tale om en forsætlig, overlagt ændring: „Han skal tragte<br />

efter at ændre tider og lov.“ Ændringen af det fjerde bud svarer nøjagtigt til profetien. For<br />

denne ændring er udelukkende baseret på kirkens autoritet. Her ophøjer pavemagten sig<br />

åbenlyst over Gud. {MBF 359.1}<br />

Mens Guds tilbedere i særlig grad skal kendes på, at de holder det fjerde bud, som er tegnet<br />

på hans skabermagt og vidner om hans ret til at kræve menneskers ærefrygt og hyldest — vil<br />

de, der tilbeder dyret, kendes på, at de forsøger at omstyrte Skaberens mindesmærke for at<br />

ophøje det, som romerkirken har indstiftet. Det var for at støtte søndagen, at romerkirken først<br />

fremsatte sine hovmodige krav (se noter), og dens første udnyttelse af statsmagten bestod i at<br />

få denne til at gennemtvinge, at søndagen skulle helligholdes som „Herrens dag.“ Men<br />

Bibelen siger, at Herrens dag er den syvende — og ikke den første. „Derfor er<br />

Menneskesønnen herre også over sabbatten,“ sagde Jesus. Det fjerde bud lyder: „Den syvende<br />

dag er sabbat for Herren din Gud.“ Og ved profeten Esajas kalder Herren sabbatten „min<br />

hellige dag.“34 {MBF 359.2}<br />

Det hævdes ofte, at Kristus ændrede sabbatten, men den påstand modsiges af hans egne<br />

ord: „Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven og profeterne. Jeg er ikke kommet for<br />

at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke<br />

det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot<br />

ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i<br />

Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i<br />

Himmeriget.“35 {MBF 359.3}<br />

Det er en kendsgerning, som protestanterne indrømmer, at Bibelen ikke giver nogen<br />

myndighed til at ændre sabbatten. Dette står helt klart i de skrifter, der er udgivet af Det<br />

amerikanske Traktatselskab og Den amerikanske Søndagsskoleforening. Et af disse skrifter<br />

anerkender „Det Nye Testamentes absolutte tavshed angående noget udtrykkeligt påbud for<br />

hviledagen (søndag, den første dag i ugen), og at det heller ikke opstiller regler for dens<br />

helligholdelse.“36 {MBF 359.4}<br />

Et andet skrift siger: „Før Kristi død blev der ikke foretaget nogen ændring af dagen.“ Og<br />

„så vidt man kan se af skriftlige vidnesbyrd, gav de (apostlene) ikke noget pålæg om, at den<br />

syvende dag skulle ophøre med at være sabbat, eller at ugens første dag skulle helligholdes i<br />

den syvendes sted.“37 {MBF 360.1}<br />

Katolikkerne indrømmer, at det var deres kirke, der ændrede sabbatten — og de<br />

understreger, at protestanter, der helligholder søndagen, derved anerkender den katolske<br />

kirkes magt. I „Den kristne religions katolske katekismus“ besvares et spørgsmål om, hvilken<br />

dag der bør helligholdes i overensstemmelse med det fjerde bud, således: „I henhold til den<br />

gamle lov var lørdagen helliget; men kirken har sat søndag i stedet for lørdag ifølge Jesu Kristi<br />

276

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!