Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
forkynde den fulde betydning af hver enkelthed — for at vise længden og bredden, og den
fulde udstrækning af hvert eneste bud, som den indholder, og højden og dybden, den ufattelige
renhed og åndelige fylde i alle dens forgreninger.’ “20 {MBF 212.2}
Wesley forkyndte den fuldkomne harmoni mellem loven og evangeliet. „Der er den
snævrest mulige forbindelse mellem loven og evangeliet. På den ene side baner loven stadig
vej for evangeliet og peger hen imod dette. På den anden side lærer evangeliet os bestandig
en mere fuldstændig opfyldelse af loven. Loven byder os for eksempel at elske Gud, at elske
vor næste, at være sagtmodige, ydmyge og fromme. Vi føler, at vi ikke er i stand til dette, ja,
at for mennesker er det umuligt; men vi ser, at Gud lover at give os denne kærlighed og at
gøre os sagtmodige, ydmyge og fromme. Vi holder fast ved dette evangelium, ved dette glade
budskab, og det sker os efter vor tro, og ‘lovens krav opfyldes i os’ ved troen på Jesus
Kristus.“ {MBF 212.3}
„Forrest blandt Kristi evangeliums fjender,“ sagde Wesley, „står de, som åbenlyst
‘dømmer loven’ og ‘taler ondt om loven’, som lærer mennesker at bryde (at opløse, at udelade,
at løse forpligtelsen mod) ikke blot ét bud, enten det mindste eller det største, men alle budene
under ét. … Den mest overraskende af alle omstændigheder, der knytter sig til dette store
bedrag, er, at de, som overgiver sig til det, virkelig mener, at de ærer Kristus ved at nedbryde
hans lov, og at de herliggør hans tjeneste, mens de omstyrter hans lære! Ja, de ærer ham på
samme måde som Judas gjorde, da han sagde: ‘Vær hilset, rabbi!’ og kyssede ham. Og med
samme ret kan Kristus sige til hver eneste af dem: {MBF 213.1}
‘Forråder du Menneskesønnen med et kys?’ Det er intet mindre end at forråde ham med et
kys, når man taler om hans blod, men tager hans krone bort; regner hver enkelthed i hans lov
for intet — under foregivende af at fremme hans evangelium. Ingen, der prædiker troen på en
sådan måde, kan undgå denne anklage, hvis han direkte eller indirekte tilsidesætter kravet om
lydighed — hvis han prædiker Kristus for at ophæve eller på anden måde svække det mindste
af Guds bud.“21 {MBF 213.2}
Til dem, der hævdede, at „prædiken af evangeliet opfylder alle lovens formål,“ svarede
Wesley: „Det benægter vi absolut. Det opfylder ikke lovens allerførste formål, nemlig at
overbevise mennesker om synd, at vække dem, der stadig sover på grænsen til Helvede.
Paulus erklærer, at ‘det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse,’ og først når et
menneske er overbevist om synd, kan det virkelig føle sit behov for Kristi forsonende blod.
… ‘De raske har ikke brug for læge, men de syge,’ siger Herren selv. Det er altså urimeligt at
tilbyde læge til dem, der er raske, eller bilder sig ind at være det. Først må de overbevises om,
at de er syge; ellers vil de ikke takke dig for dine anstrengelser. Lige så urimeligt er det at
tilbyde Kristus til dem, hvis hjerte er rask, fordi det endnu aldrig har været knust.“22 {MBF
213.3}
158