Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Intet tyder på, at menneskene venter Kristi komme. Der er ikke gjort forberedelser til at<br />
modtage Livets Fyrste. Fuld af undren er det himmelske sendebud lige ved at vende tilbage<br />
med dette sørgelige budskab, da han i det samme får øje på hyrder, der holder nattevagt over<br />
deres hjord. De ser op mod den stjernebesatte himmel, mens de tænker på profetien om den<br />
kommende Messias, og de længes efter verdens frelsers komme. Her er nogle, som er rede til<br />
at tage imod det himmelske budskab. Pludselig viser Herrens engel sig og forkynder det glade<br />
budskab. En himmelsk herlighed oplyser stedet, en utallig engleskare kommer til syne — og<br />
som om glæden er for stor til at forkyndes af ét himmelsk sendebud, løfter tusinder af stemmer<br />
sig til den hymne, som de frelste fra alle folkeslag engang skal synge: „Ære være Gud i det<br />
højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.“60 {MBF 252.1}<br />
Hvilken lærdom rummer ikke denne vidunderlige beretning fra Betlehem! Hvor den dog<br />
irettesætter vor vantro, vor stolthed og selvtilstrækkelighed. Hvor den dog formaner os til at<br />
være agtpågivende, så vi ikke på grund af syndig ligegyldighed overser tidernes tegn og ikke<br />
kender vor besøgelsestid. {MBF 252.2}<br />
Det var ikke kun på Judæas høje og blandt fattige hyrder, at englene fandt mennesker, der<br />
afventede Messias’ komme. Også blandt hedningerne var der nogle, som ventede på ham. Det<br />
var Østens filosoffer, kloge, rige, ædle mænd, naturforskere, som havde set Gud i hans<br />
hænders værk. De havde i de hebraiske skrifter læst om den stjerne, som skulle opgå af Jakob,<br />
og ventede længselsfuldt på ham, der ikke kun skulle blive „Israels trøst,“ men „et lys, til<br />
åbenbaring for hedninger,“ og blive „til frelse til jordens ende.“61De søgte lys, og lyset fra<br />
Guds trone oplyste deres vej. Mens Jerusalems præster og rabbinere, der skulle vogte og<br />
udlægge sandheden, var hyllet i mørke, ledte stjernen fra himlen disse fremmede til den<br />
nyfødte konges fødested. {MBF 252.3}<br />
Det er „for dem, som venter på ham,“ at Kristus „anden gang vil komme til syne, ikke for<br />
syndens skyld, men for at frelse.“62Heller ikke budskabet om Frelserens genkomst blev<br />
betroet til folkets religiøse ledere. De havde undladt at bevare deres forbindelse med Gud og<br />
nægtet at tage imod lys fra himlen; derfor var de ikke blandt dem, som Paulus beskriver: „Men<br />
I, brødre! er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets<br />
børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket.“63 {MBF 252.4}<br />
Vægterne på Zions mure burde have været de første til at forstå budskabet om Frelserens<br />
komme, de første til at hæve deres stemmer for at forkynde, at han var nær og de første til at<br />
formane folket til at forberede sig på hans komme. Men de drømte ubekymrede om fred og<br />
tryghed, mens folket sov i deres synder. Jesus så sin menighed som et goldt figentræ med<br />
prangende løv, men uden frugt. Troens udvendige former blev iagttaget, men sand ydmyghed,<br />
anger og tro — som alene kunne gøre gudsdyrkelsen velbehagelig for Gud — manglede. I<br />
stedet for Åndens dyder fandt han hovmod, ydre former, forfængelighed, egoisme og<br />
undertrykkelse. En frafalden menighed lukkede øjnene for tidernes tegn. Gud havde ikke<br />
190
Change language