Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
fra Bibelen, men alligevel er opdelt i næsten utallige sekter med modstridende trosbekendelser
og teorier. {MBF 307.2}
De trossamfund, der skilte sig ud fra romerkirken, har ikke blot et syndigt forhold til verden
— de har også andre træk fælles med denne. {MBF 307.3}
I et katolsk skrift står der: „Hvis romerkirken har gjort sig skyldig i afgudsdyrkelse i
forhold til helgenerne, har dens datter, den engelske statskirke, lige så meget at bebrejde sig,
for den har ti kirker, der er viet til Jomfru Maria, for hver én, der er viet til Kristus.“13 {MBF
307.4}
Og Dr. Hopkins siger i „A Treatise on the Millennium“ (En afhandling om tusindårsriget):
„Der er ingen grund til at tro, at den antikristelige ånd og praksis kun findes i den kirke, der
kaldes romerkirken. De protestantiske kirker rummer meget antikristeligt og er langtfra
reformeret fra … fordærv og ondskab.“14 {MBF 308.1}
Om den presbyterianske kirkes adskillelse fra romerkirken skriver dr. Guthrier: „For 200
år siden marcherede vor kirke med en bibel på sit banner og med mottoet ‘Ransag Bibelen’
ud gennem romerkirkens porte. Og derefter stiller han det betydningsfulde spørgsmål: ‘Kom
de rene ud af Babylon?’“15 {MBF 308.2}
Og Spurgeon siger: „Den engelske statskirke synes at være fuldstændigt gennemsyret af
sakramentalisme (højkirkelige tendenser inden for protestantismen), mens de kirkesamfund,
der har forladt den, synes at være lige så langt ude i filosofisk vantro. Mange, af hvem vi ikke
havde ventet det, vender sig bort fra troens grundlæggende principper. Jeg tror helt bestemt,
at selve Englands hjerte er undermineret af en forkastelig vantro, der stadig drister sig til at
bestige prædikestolen og kalde sig for kristen.“ {MBF 308.3}
Hvad var årsagen til det store frafald? Hvorledes tog kirken fra første færd afstand fra
evangeliets enkelhed? Ved at rette sig efter hedenske traditioner for at gøre det lettere for
hedningerne at antage den kristne tro. Selv apostlen Paulus sagde: „Allerede nu virker
lovløshedens hemmelighed.“16Så længe apostlene levede, forblev kirken forholdsvis ren,
men „hen imod slutningen af det andet århundrede fik de fleste menigheder en ny form. Den
oprindelige enkelhed forsvandt, og da de gamle disciple gik bort, trådte deres børn og
nyomvendte … lige så stille frem og omskabte sagen.“17For at opnå omvendelser blev den
kristne tros høje standard sænket, og resultatet blev, at „en hedensk flod strømmede ind i
kirken og medførte sine egne skikke, ritualer og afguder.“18„Da den kristne kirke opnåede de
verdslige magthaveres yndest og støtte, blev den nominelt accepteret af masserne — men
mens mange tilsyneladende var kristne, forblev de inderst inde hedninger, som i løndom tilbad
deres afguder.“19 {MBF 308.4}
Har den samme proces ikke gentaget sig i næsten alle de trossamfund, som kalder sig
protestantiske? Når de grundlæggere, der havde den rette reformatoriske ånd, dør, træder
235