Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
og erfaring modstå et uvejr, som selv de modigste og stærkeste havde måttet flygte for? „Ikke
ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!“33„Det, som er
dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme.“ „For Guds dårskab er visere
end mennesker og Guds svaghed er stærkere end mennesker.“34 {MBF 187.1}
Froment begyndte som skolelærer. De sandheder, han lærte børnene i skolen, gentog de i
hjemmene. Snart kom forældrene for at få Bibelen forklaret, og efterhånden fyldtes
klasseværelset med opmærksomme tilhørere. Eksemplarer af Det Nye Testamente og traktater
blev udleveret gratis og nåede ud til mange, der ikke turde komme selv og lytte til den nye
lære. Efter nogen tid blev også Froment tvunget til at flygte, men de sandheder, han havde
forkyndt, havde fæstet rod i folkets sind. Reformationen var blevet plantet, og den fortsatte
med at vokse. Forkynderne vendte tilbage, og takket være deres gerning endte det med, at
Genève blev protestantisk. {MBF 187.2}
Byen havde allerede taget parti for reformationen, da Calvin efter lange vandringer og
mange omskiftelser kom til dens porte. Han havde aflagt et sidste besøg på sit fødested og var
på vej til Basel, da han opdagede, at den direkte vej var besat af Karl V’s tropper, så han blev
nødt til at tage en længere vej, der førte gennem Genève. {MBF 187.3}
Farel så Guds ledelse i dette. Skønt Genève havde antaget den reformerte tro, var der stadig
meget at udrette i byen. Det er ikke som samfund, men som enkeltpersoner, mennesker
omvendes til Gud. Genfødelsens gerning må ske i hjertet og samvittigheden ved Helligåndens
indflydelse — ikke ved rådsforsamlingers afgørelse. Genèves indbyggere havde ganske vist
forkastet romerkirkens myndighed, men de var ikke helt så villige til at give afkald på de
laster, som havde floreret under denne kirkes regime. At indføre evangeliets rene principper
og forberede dette folk til værdigt at indtage den plads, som forsynet syntes at have beredt
det, var ikke nogen let opgave. {MBF 187.4}
Farel var sikker på, at han i Calvin havde fundet en, han kunne samarbejde med om dette.
Han bønfaldt højtideligt den unge evangelist om at blive og arbejde i Genève. Calvin trak sig
forskrækket tilbage. Frygtsom og fredselskende som han var, gøs han for at komme i berøring
med genfernes tapre, uafhængige og til tider voldsomme temperament. Hans svage helbred
og hans ønske om at bruge det meste af sin tid til studier fik ham til at foretrække et liv i
ensomhed. Han mente, at han kunne tjene reformationens sag bedst ved hjælp af sin pen og
ønskede derfor at finde et fredeligt sted, hvor han kunne studere og gennem det skrevne ord
undervise og opbygge menighederne. Men han opfattede Farels højtidelige anmodning som
et budskab fra himlen og turde ikke sige nej. Han sagde, at Guds hånd var rakt ned fra himlen,
havde grebet ham og holdt ham uigenkaldeligt fast på det sted, han var så ivrig efter at
forlade.35 {MBF 187.5}
På dette tidspunkt truede store farer den protestantiske sag. Pavens bandlysning tordnede
imod Genève, og mægtige nationer truede med at ødelægge byen. Hvordan skulle den lille by
139