Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
„Lad alle kristne huske, at den syvende dag blev helliget af Gud og er blevet antaget og
overholdt ikke blot af jøderne, men også af alle andre, der gør krav på at tjene Gud; dog har
vi kristne forandret deres sabbat til Herrens Dag.“14 {MBF 464.3}
De, der har ændret Guds lov, var ikke uvidende om, hvad de gjorde. De satte sig med
velberåd hu over Gud. {MBF 464.4}
En slående demonstration af Roms politik over for dem, der er uenige med kirken, fik man
i den lange, blodige forfølgelse af valdenserne (se noter). Nogle af disse helligholdt sabbatten.
Også andre måtte lide for deres troskab mod det fjerde bud. De etiopiske kirkers historie er
især betydningsfuld. I den mørke middelalder havde man tabt de kristne i Centralafrika af
syne, og i mange år kunne de frit udøve deres tro. Men til sidst blev Rom opmærksom på
deres eksistens, og kejseren af Etiopien blev snart lokket til at anerkende paven som Kristi
stedfortræder. Andre indrømmelser fulgte. Der blev udstedt en forordning, som under trusler
om de strengeste straffe forbød helligholdelse af sabbatten.15Men det pavelige åg blev snart
så tyngende, at etiopierne besluttede at kaste det af sig. Efter en frygtelig kamp blev
katolikkerne forvist fra deres ejendomme, og den gamle tro blev genindført. Kirkerne glædede
sig over deres frihed, og de glemte aldrig den lektie, de havde lært angående Roms vildførelse,
fanatisme og despotiske magt. De var tilfredse med at forblive i deres ensomme rige, ukendt
for den øvrige kristenhed. {MBF 464.5}
De afrikanske kirker overholdt sabbatten, ligesom pavekirken havde gjort før sit
fuldstændige frafald. Skønt de helligholdt sabbatten i lydighed mod Guds bud, afholdt de sig
fra at arbejde om søndagen i overensstemmelse med kirkens skik. Da Rom havde fået virkelig
magt, trådte den Guds sabbat under fode for at ophøje sin egen; men Afrikas kirker, der havde
levet skjult i næsten tusind år, deltog ikke i dette frafald. Da de en tid kom under Roms
herredømme, blev de tvunget til at tilsidesætte den sande sabbat og ophøje den falske, men
ikke så snart havde de genvundet deres frihed, før de vendte tilbage til at adlyde det fjerde
bud (se noter). {MBF 464.6}
Disse beretninger fra gamle dage afslører tydeligt Roms fjendskab mod den sande sabbat
og dens forsvarere, og hvilke midler, den tager i brug for at ære den hviledag, den selv har
indstiftet. Guds ord siger, at disse forhold vil gentage sig, når de romerske katolikker og
protestanterne går sammen om at ophøje søndagen. {MBF 465.1}
Profetien i Åbenbaringen 13 forkynder, at den magt, der repræsenteres af dyret med to horn
som et lam, skal få „jorden og dem, der bor på den“ til at dyrke pavemagten — her
symboliseret ved dyret, der „lignede en panter.“ Dyret med de to horn skal også sige „til dem,
der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret.“ Desuden skal det få alle, „store og små,
rige og fattige, frie og trælle,“ til at modtage „dyrets mærke.“16Det er vist, at De forenede
Stater er den magt, der fremstilles som dyret med to horn som et lam, og at denne profeti vil
blive opfyldt, når De forenede Stater gennemtvinger søndagens helligholdelse, som Rom
356