Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
at tilfredsstille lovens krav. I sin egenskab af mellemled tog han derefter synderne på sig og
bar dem ud af helligdommen. Idet han lagde sine hænder på hovedet af bukken for Azazel,
bekendte han alle disse synder over den og overførte dem på denne måde billedligt fra sig
selv til bukken. Derefter bar bukken dem bort, og de blev anset for at være fjernet fra folket
for stedse. {MBF 337.4}
Således blev helligdomstjenesten udført som „efterligninger af det, der er i himlene.“ Og
det, der foregik symbolsk i den jordiske helligdomstjeneste, foregår virkeligt i den
himmelske. Efter sin himmelfart begyndte vor frelser sin gerning som vor ypperstepræst.
Hebræerbrevets forfatter siger: „Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder
og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for
Guds ansigt til gavn for os.“27 {MBF 337.5}
Den tjeneste, som præsten udførte i årets løb i helligdommens første afdeling „bag
forhænget,“ der dannede indgangsdøren og adskilte det Hellige fra forgården, symboliserer
den tjeneste, som Kristus påbegyndte ved sin himmelfart. I den daglige tjeneste var det
præstens opgave at frembære syndofrets blod for Gud sammen med røgelsen, der opsteg
sammen med Israels bønner. På samme måde frembar Kristus sit blod for Faderen på synderes
vegne — og sammen med sin egen retfærdigheds dyrebare vellugt de angrende troendes
bønner. Således foregik tjenesten i den første afdeling af den himmelske helligdom. {MBF
338.1}
Derhen fulgte Kristi disciple ham i troen, da han forsvandt for deres øjne. Her centreredes
deres håb. „Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag
forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på
Melkisedeks vis.“ „Ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang
for alle ind i det Allerhelligste og vandt forløsning.“28 {MBF 338.2}
I atten hundrede år foregik denne tjeneste i helligdommens første afdeling. Kristi blod, der
blev frembåret på de angrende troendes vegne, sikrede dem Faderens tilgivelse, men deres
synder blev stående i bøgerne. Ligesom der i den symbolske tjeneste blev skaffet soning ved
årets afslutning, skal der også skaffes soning for at fjerne synden fra helligdommen, inden
Kristi gerning for at forløse menneskene er fuldendt. Det er denne tjeneste, der begynder ved
udløbet af de 2300 dage. På det tidspunkt gik vor Ypperstepræst, som profeten Daniel har
forudsagt, ind i det Allerhelligste for at fuldføre den sidste del af sin højtidelige gerning —
helligdommens renselse. {MBF 338.3}
I den gamle pagt blev folkets synder ved tro lagt på syndofferet og ved dettes blod billedligt
overført til helligdommen. På samme måde lægges de angrendes synder i den nye pagt ved
tro på Kristus og overføres i virkeligheden til den himmelske helligdom. Og ligesom den
symbolske renselse af den jordiske helligdom foregik ved, at de synder, der havde besmittet
den, blev fjernet, foregår også den virkelige renselse af den himmelske helligdom ved, at de
260