Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Men derved rejste de blot en prædikestol, hvorfra de døendes ord hørtes over hele landet og<br />
fyldte folks sjæle med et ukueligt forsæt om at ryste Roms lænker af sig. {MBF 203.1}<br />
De ædle fyrster Hamilton og Wishart ofrede sammen med mange ukendte livet på bålet.<br />
Men fra Wisharts bål kom der én, som flammerne ikke skulle komme til at bringe til tavshed<br />
— én, som ved Guds hjælp skulle få dødsklokkerne til at ringe over pavevældet i<br />
Skotland. {MBF 203.2}<br />
John Knox havde vendt sig fra kirkens traditioner og mystik til Guds ords sandheder, og<br />
Wisharts undervisning styrkede hans beslutning om at forlade romerkirken og slutte sig til de<br />
forfulgte reformatorer. {MBF 203.3}<br />
Venner tilskyndede ham til at blive præst, men han veg med bæven tilbage for dette ansvar.<br />
Først efter flere dages ensom, pinefuld kamp med sig selv indvilligede han. Men da han først<br />
havde taget imod kaldet, ilede han fremad med ukueligt mod og beslutsomhed, så længe han<br />
levede. Denne oprigtige reformator frygtede ingen mennesker. Martyrbålene, som blussede<br />
omkring ham, forstærkede blot hans iver. Med tyrannens økse hængende over hovedet uddelte<br />
han kraftige slag til højre og venstre for at nedbryde afgudsdyrkelsen. {MBF 203.4}<br />
Da han blev stillet ansigt til ansigt med dronningen af Skotland, der havde kuet mange<br />
protestantiske ledere, aflagde John Knox uden at vakle sit vidnesbyrd om sandheden. Han lod<br />
sig hverken vinde ved venlighed eller skræmme af trusler. Dronningen anklagede ham for<br />
kætteri og erklærede, at han havde lært folket at antage en religion, som staten havde forbudt,<br />
og derved overtrådt Guds befaling om, at undersåtter skal adlyde deres fyrster. Uden at<br />
betænke sig svarede Knox: {MBF 203.5}<br />
„Da den rette gudsdyrkelse ikke fik sin oprindelige styrke eller myndighed fra denne<br />
verdens fyrster, men fra den evige Gud, er undersåtter ikke forpligtede til at indrette deres<br />
gudsdyrkelse efter fyrsternes smag. For det sker ofte, at fyrster er de mest uvidende af alle<br />
med hensyn til Guds sande religion. … Hvis alle Abrahams efterkommere havde antaget<br />
Faraos religion, fordi de længe havde været hans undersåtter, gad jeg nok vide, høje frue,<br />
hvilken religion der ville have været i verden. Eller hvis alle mennesker i apostlenes dage<br />
havde antaget de romerske kejseres religion, hvilken religion ville der så have været på denne<br />
jord? Deraf kan I se, at undersåtter ikke er bundet til deres fyrsters religion, skønt det er dem<br />
befalet at vise dem lydighed.“ {MBF 203.6}<br />
Dronningen svarede: „I fortolker Skriften på den ene måde, og de andre (de romerskkatolske<br />
lærere) på en anden måde. Hvem skal jeg tro, og hvem skal kunne dømme om<br />
dette?“ {MBF 204.1}<br />
„I skal tro Gud, som taler tydeligt i sit ord,“ svarede John Knox, „og udover hvad Ordet<br />
lærer Eder, skal I hverken tro den ene eller den anden. Guds ord taler tydeligt for sig selv; og<br />
hvis det nogen steder skulle synes dunkelt, vil Helligånden, som aldrig modsiger sig selv,<br />
150
Change language