Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Gud har givet os sit ord, for at vi kan gøre os bekendt med dets lære og selv sætte os ind i,
hvad han kræver af os. Da den lovkyndige kom til Jesus og spurgte: „Mester, hvad skal jeg
gøre for at arve evigt liv?“ henviste Frelseren ham til Skriften og sagde: „Hvad står der i
loven? Hvad læser du dér?“5 {MBF 483.2}
Uvidenhed vil hverken undskylde unge eller gamle eller befri dem for straffen for at
overtræde Guds lov, for de har en tydelig fremlæggelse af denne lov, dens principper og dens
krav. Det er ikke nok at have gode hensigter; det er ikke nok, at et menneske gør, hvad det
selv finder rigtigt, eller hvad præsten siger er rigtigt. Det drejer sig om hans sjæls frelse, og
han bør selv studere Skriften. Ligegyldigt hvor sikker han måtte være på, at præsten ved, hvad
der er sandhed, er dette ikke hans fundament. Han har et kort, der viser vejen til himlen, og
han bør ikke gætte sig til noget. {MBF 483.3}
Det er ethvert fornuftvæsens første og største pligt at lære sandheden at kende ud fra
Skriften, at leve efter lyset og opmuntre andre til at gøre det samme. Vi burde daglig studere
Bibelen, overveje dens tanker og sammenligne skriftsted med skriftsted. Med Guds hjælp kan
vi danne os vor egen opfattelse, for vi skal selv stå til ansvar over for ham. {MBF 483.4}
De mest åbenbare sandheder i Bibelen er blevet forviklet i tvivl og mørke af lærde mænd,
som under foregivende af at være i besiddelse af stor visdom belærer om, at Skriften har en
mystisk, hemmelig, spirituel betydning, der ikke fremgår direkte af ordene. Disse mænd er
falske lærere. Det var til den slags mennesker, Jesus sagde: „Er I ikke kommet på vildspor,
netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt?“6Bibelens sprog skal udlægges i
den åbenbare mening, med mindre der er anvendt et symbol eller et billede. Kristus har givet
dette løfte: „Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud.“7Hvis
mennesker blot ville tage Bibelen for det, der står i den, og hvis der ikke var falske forkyndere
til at føre dem på afveje og forvirre deres sind, ville meget udrettes, som ville gøre englene
glade, og som ville bringe tusinder og atter tusinder, der nu vandrer om i mørke, tilbage til
Kristi fold. {MBF 483.5}
Vi bør bruge alle vore åndsevner, når vi studerer Bibelen, og anstrenge os for — så vidt
det er menneskeligt muligt — at forstå Guds dybder. Men vi må ikke glemme, at et barns
lærevillighed og evne til at indordne sig er et sandt eksempel til efterfølgelse for den, der
studerer. Problemer med forståelse af Skriften kan aldrig håndteres med de samme metoder,
som anvendes, når der kæmpes med filosofiske problemstillinger. Vi skal ikke studere
Bibelen med den selvtillid, som mange studerer videnskabelige områder med, men ydmygt
og lærevillligt, med tillidsfuld bøn og et oprigtigt ønske om at opnå kundskab fra Gud og lære
hans vilje at kende. I modsat fald vil onde engle sløre vor forstand og forhærde vore hjerter,
så sandheden ikke gør indtryk på os. {MBF 484.1}
Mange afsnit i Bibelen, som lærde mennesker enten kalder mystiske eller forbigår som
ubetydelige, er fulde af trøst og vejledning for den, der er blevet undervist i Kristi skole. En
369