Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
hans unge medarbejder. Ved sin afsked med ham sagde Luther: „Hvis jeg ikke kommer
tilbage, og mine fjender lader mig dræbe, så bliv ved med at lære og holde fast ved sandheden.
Arbejd i mit sted. Hvis du stadig lever, vil min død kun betyde lidt.“9Studenter og borgere,
der havde samlet sig for at overvære Luthers afrejse, var dybt bevægede. En stor skare, hvis
hjerter var blevet grebet af evangeliet, bød ham grædende farvel. Således drog reformatoren
og hans ledsagere af sted fra Wittenberg. {MBF 122.1}
På rejsen mærkede de folks bange anelser. I nogle byer viste man dem ingen ære. Et sted,
hvor de gjorde ophold for natten, udtrykte en venligsindet præst sin frygt ved at vise Luther
billedet af en italiensk reformator, som havde lidt martyrdøden. Næste dag fik de at vide, at
Luthers skrifter var blevet lyst i band i Worms. Kejserlige udsendinge pålagde folk at aflevere
de forbudte skrifter til myndighederne. Kejserens herold frygtede for Luthers sikkerhed og
spurgte derfor, om han stadig ville fortsætte rejsen. Han svarede: „Om jeg så bliver belagt
med interdikt i hver eneste by, vil jeg dog fortsætte.“10 {MBF 122.2}
I Erfurt blev Luther modtaget med æresbevisninger. Omgivet af beundrende skarer gik han
gennem de gader, hvor han så ofte havde gået med tiggerposen. Han besøgte sin klostercelle
og tænkte på de kampe, hvor det lys, som nu overstrømmede Tyskland, først havde omstrålet
ham. Han blev indstændigt opfordret til at prædike. Og skønt det var blevet forbudt, gav
herolden ham tilladelse, og den munk, som engang havde været klostrets slave, besteg nu
prædikestolen. {MBF 122.3}
For en stor forsamling talte han ud fra Jesu ord: „Fred være med jer!“ „Filosoffer, doktorer
og skribenter,“ sagde han, „har forsøgt at lære mennesker, hvordan de skal opnå et evigt liv,
og det er ikke lykkedes for dem. Nu skal jeg fortælle jer hvordan: Gud har oprejst et menneske
fra de døde, vor Herre Jesus Kristus, for at han skulle overvinde døden, udrydde synden og
lukke Helvedes porte. Dette er frelsens værk. Kristus har sejret! Dette er det glade budskab,
og vi er frelst ved ham og ikke ved vore egne gerninger. Vor Herre Jesus Kristus sagde: ‘Fred
være med jer! Se mine hænder.’ Det vil sige: Se, o menneske, at det er mig, mig alene, som
har borttaget din synd og løskøbt dig; og nu har du fred, siger Herren.“ {MBF 122.4}
Han fortsatte, idet han viste dem, at sand tro vil vise sig i et helligt liv. „Da Gud nu har
frelst os, så lad os leve sådan, at han kan godkende det. Er du rig? Så lad din rigdom blive
brugt til at dække de fattiges fornødenheder. Er du fattig? Så lad din tjeneste være nyttig for
de rige. Hvis dit arbejde kun gavner dig selv, er den tjeneste, du foregiver at vise Gud, en
løgn.“11 {MBF 123.1}
Folk lyttede som tryllebundne. Livets brød blev uddelt til disse hungrende sjæle. Kristus
blev hævet højt over paver og præster, kejsere og konger. Luther talte ikke om sin egen
farefulde stilling. Han havde tabt sig selv af syne og søgte kun at fremstille Jesus som synderes
frelser. {MBF 123.2}
89