Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
revner, den, som gør det nedrevne beboeligt. Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke
driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag
ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så
skal du glæde dig over lykken hos Herren.“6Også denne profeti angår vor tid. Der skete et
brud på Guds lov, da romerkirken ændrede sabbatten. Men nu er tiden kommet, da den
guddommeligt indstiftede hviledag skal genindføres. Bruddet skal repareres, og mange
generationers grundvold skal genrejses. {MBF 364.4}
I sin uskyld i det hellige Eden holdt Adam den hviledag, Skaberen havde velsignet og
helliget, og det samme gjorde den faldne, men angrende Adam, efter at han var fordrevet fra
sit lykkelige hjem. Den blev helligholdt af alle patriarkerne lige fra Abel til Noa, Abraham og
Jakob. Da Guds udvalgte folk var trælle i Egypten, mistede mange kendskabet til Guds lov,
fordi de levede blandt afgudsdyrkere. Men da Herren befriede Israel, forkyndte han i
ærefrygtindgydende majestæt sin lov for det forsamlede folk, så de kunne kende hans vilje og
for altid frygte og adlyde ham. {MBF 364.5}
Fra dengang til i dag er kendskabet til Guds lov blevet bevaret på jorden, og det fjerde buds
sabbat er blevet helligholdt. Skønt det lykkedes „lovløshedens menneske“ at træde Guds
hellige dag under fode, fandtes der, selv da hans magt var størst, trofaste mennesker, som i
skjul på afsides steder viste den ærefrygt. Siden reformationen har der i hver eneste generation
været nogle, der holdt fast ved sabbattens helligholdelse. Trods modstand og forfølgelse er
der hele tiden blevet bragt vidnesbyrd om Guds lovs evige gyldighed og om den hellige pligt
til at holde sabbat på den dag, der blev indstiftet ved skabelsen. {MBF 365.1}
Disse sandheder, der i Åbenbaringen 14 forkyndes i forbindelse med „det evige
evangelium,“ skal kendetegne Kristi menighed, når han kommer igen. For som et resultat af
det trefoldige budskab forkyndes det: „Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som
holder fast ved Guds bud og ved troen på Jesus.“ Dette er det sidste budskab, der skal
forkyndes før Herrens genkomst. Umiddelbart efter dets forkyndelse så profeten
Menneskesønnen komme i herlighed for at høste jordens høst. {MBF 365.2}
De, der tog imod lyset om helligdommen og Guds lovs uforanderlighed, blev fyldt af glæde
og forundring, da de så skønheden og harmonien i det system af sandheder, som de havde fået
forståelsen af. De ønskede, at det lys, der var så dyrebart for dem selv, skulle gives videre til
alle kristne. De kunne ikke tro andet, end at det ville blive modtaget med glæde. Men mange,
der hævdede at være Kristi disciple, var ikke glade for en sandhed, der ville stille dem i
modsætning til verden. Lydighed mod det fjerde bud krævede et offer, som de fleste veg
tilbage for at bringe. {MBF 365.3}
Da det blev fremholdt, at Guds lov stadig påbød at helligholde sabbatten, ræsonnerede
mange som verdens børn og sagde: „Vi har altid holdt søndag ligesom vore fædre — og mange
gode og fromme mennesker, som helligholdt den, har fået en lykkelig død. Hvis vi
280