Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
med et lys, der aldrig svinder. De frelste skal leve i den evige dags solløse herlighed. {MBF
546.3}
„Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og
Lammet.“31Guds folk har det privilegium, at de kan have frit fællesskab med Faderen og
Sønnen. „Endnu ser vi i et spejl, i en gåde.“32Vi ser Guds billede som i et spejl, i naturen og
i hans handlemåde med mennesker, men til den tid skal vi se ham ansigt til ansigt, uden noget
fordunklende slør imellem os. Vi skal opholde os i hans nærværelse og se hans ansigts
herlighed. {MBF 546.4}
Da skal de frelste kende fuldt ud, ligesom de selv er kendt fuldt ud. Den kærlighed og
sympati, som Gud selv har nedlagt i sjælen, vil dér finde sit sandeste og smukkeste udtryk.
Den rene samhørighed med hellige væsener, det harmoniske samfund med de velsignede
engle og med de trofaste fra alle tider, som har vasket deres klæder hvide i Lammets blod, de
hellige bånd, der knytter familien i himlen og på jorden sammen33— alt dette bidrager til de
frelstes lykke. {MBF 546.5}
Med aldrig svigtende glæde vil udødelige mennesker studere skabermagtens vidundere og
den frelsende kærligheds mysterier. Der skal ikke være nogen grusom, bedragerisk fjende,
som frister til at glemme Gud. Alle evner vil blive udviklet og forøget. Tilegnelsen af
kundskab vil hverken trætte sindet eller tære på kræfterne. Der vil de mest storslåede
foretagender kunne gennemføres, de største forhåbninger nås, den højeste ærgerrighed gøres
til virkelighed. Og dog vil der være stadig nye højder at bestige, nye undere at beundre, nye
sandheder at forstå, nye opgaver, der kalder på forstandens, sjælens og legemets
kræfter. {MBF 546.6}
De frelste får adgang til at studere alle universets skatte. Uhæmmet af dødeligheden flyver
de uden at trættes til fjerne verdener — verdener, der blev grebet af sorg ved synet af
menneskenes kval, og som genlød af glade sange, hver gang en sjæl blev frelst. Med usigelig
fryd får jordens børn del i den glæde og visdom, som ejes af de væsener, der aldrig har syndet.
Menneskene får del i den visdom og indsigt, der er opnået gennem uendelige tiders fordybelse
i Guds hænders værk. Med et syn, der ikke er sløret, iagttager de skabelsens herlighed — sole
og stjerner og systemer, der alle drejer sig om Guds trone i deres bestemte orden. Skaberens
navn står skrevet på alle ting, fra de mindste til de største, og hans magt viser sig i det alt
sammen. {MBF 547.1}
Efterhånden som evighedens år henrinder, bringer de endnu rigere og herligere
åbenbaringer af Gud og Kristus. Ligesom kundskaben er gradvist tiltagende, vil også
kærligheden, ærefrygten og lykken øges. Jo mere menneskene lærer om Gud, jo større
beundring får de for hans karakter. Når Jesus forklarer dem frelsens rigdomme og beretter om
de store bedrifter, der blev udført i den store strid med Satan, vil de frelstes hjerter fyldes med
endnu større hengivenhed for ham, og med endnu større fryd og glæde lader de guldharperne
417