Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
at angre, men forgæves. Det er ikke blot tjenere, sendebud og profeter, du har afvist og<br />
forkastet, men Israels Hellige, din Genløser. Hvis du går til grunde, bærer du alene skylden.<br />
„Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.“21 {MBF 19.1}<br />
Kristus så i Jerusalem et symbol på verden, forhærdet i vantro og oprør og hastigt på vej<br />
mod Guds dom og gengældelse. Den faldne menneskeslægts ulykker tyngede hans sjæl og<br />
fremtvang dette fortvivlede råb fra hans læber. Han så syndens spor i menneskenes sorg, tårer<br />
og blod. Hans hjerte blev grebet af en usigelig medfølelse med jordens hjemsøgte og lidende<br />
beboere. Han længtes inderligt efter at hjælpe dem alle sammen; men ikke engang hans hånd<br />
formåede at standse bølgen af menneskelig elendighed. Kun få ville søge hen til ham, som<br />
var den eneste, der kunne hjælpe. Han var villig til at udøse sin sjæl i døden for at bringe<br />
frelsen inden for deres rækkevidde, men kun få ville komme til ham for at få liv. {MBF 19.2}<br />
Himlens Majestæt græd! Den almægtige Guds søn var nedbøjet og dybt og smerteligt<br />
bekymret. Synet heraf fyldte alle i himlen med undren. Dette viser os, hvor frygtelig synden<br />
er og hvor vanskeligt det er, selv for den Almægtige, at frelse de skyldige fra følgerne af deres<br />
overtrædelse af Guds lov. Idet Jesus rettede blikket fremad mod den sidste generation, så han<br />
verden indviklet i et bedrag af samme art som det, der blev årsag til Jerusalems ødelæggelse.<br />
Jødernes store synd var deres afvisning af Kristus, den kristne verdens store synd ville være<br />
deres afvisning af Guds lov, grundlaget for hans regering i himlen og på jorden. Herrens bud<br />
ville blive afvist og betragtet som værende uden betydning. Millioner, fanget af synd og slaver<br />
af Satan, dømt til at lide den anden død, ville nægte at lytte til sandhedens ord, når deres<br />
besøgelsestid kom. Hvilken forfærdlig blindhed — hvilken besynderlig forblindelse! {MBF<br />
19.3}<br />
To dage før påske gik Jesus atter med sine disciple ud på Oliebjerget og satte sig sammen<br />
med dem på den grønne skråning, hvorfra der var udsigt over byen. Han havde fordømt de<br />
jødiske rådsherrers hykleri og forladt templet for sidste gang. Endnu engang betragtede han<br />
templets mure, tårne og paladser og lod blikket dvæle ved dets blændende skønhed, der<br />
prydede det hellige bjerg. {MBF 19.4}<br />
Tusind år tidligere havde salmisten lovsunget Gud, fordi han havde vist Israel den gunst at<br />
gøre dets hellige tempel til sin bolig. „Han fik sin hytte i Salem, sin bolig på Zion.“ „Han<br />
udvalgte Judas stamme, Zions bjerg, som han elsker; han byggede sin helligdom som en<br />
himmelbolig.“22Det første tempel blev opført i Israels glansperiode. Kong David havde<br />
samlet vældige skatte til det, og planerne for dets opførelse var blevet udarbejdet under<br />
guddommelig inspiration.23Salomo, den viseste af alle Israels konger, fuldførte arbejdet.<br />
Templet var den prægtigste bygning, verden nogen sinde havde set. Og alligevel sagde Herren<br />
ved profeten Haggaj: „Husets kommende herlighed bliver større end den tidligere.“ „Jeg vil<br />
få alle folkene til at skælve, så de kommer med deres skatte; jeg fylder dette hus med<br />
herlighed, siger Hærskarers Herre.“24 {MBF 20.1}<br />
9
Change language