Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
tanker ville blive ledet til Gud alene, og så ville det være slut med romerkirkens
overhøjhed. {MBF 62.4}
Den blotte eksistens af disse mennesker var et stadigt vidnesbyrd om romerkirkens frafald,
fordi de holdt oldkirkens tro i hævd. Derfor blev de udsat for et bittert had og en skånselsløs
forfølgelse. Romerkirken ville ikke tåle, at de nægtede at aflevere deres skrifter. Nu begyndte
de frygtelige korstog mod Guds folk i deres hjem i bjergene. Undersøgelsesdommere blev sat
på sporet af dem, og scenen, hvor den uskyldige Abel faldt for Kains morderhånd, gentoges
atter og atter. {MBF 62.5}
Gang på gang blev deres frugtbare marker lagt øde og deres boliger og bedehuse jævnet
med jorden, så der kun var en ørken tilbage, hvor et uskyldigt, flittigt folk før havde deres
hjem og frugtbare marker. Og som rovdyrets raseri vokser, når det smager blod, gjorde ofrenes
lidelser Roms repræsentanter endnu mere rasende. Mange af den sande tros vidner blev jaget
op i bjergene og ned i dalene, hvor de fandt ly i de vældige skove og mellem klipperne. {MBF
62.6}
Det var ikke muligt at rejse anklage mod disse forfulgte menneskers moral. Selv deres
fjender indrømmede, at de var fredelige og fromme mennesker. Deres store brøde var, at de
ikke ville tjene Gud, som paven ønskede det. Det var på grund af denne forbrydelse, de blev
gjort til genstand for alle de ydmygelser og pinsler, som mennesker og djævle kunne
udtænke. {MBF 63.1}
Da romerkirken havde besluttet at udrydde den forhadte sekt, udstedte paven en bulle, der
fordømte dem som kættere og dømte dem til døden (se noter). De blev ikke anklaget for at
være lediggængere, bedragere eller urostiftere. Anklagen lød på, at de optrådte med en
fromhed og en hellighed, som forførte „fårene i den sande hjord.“ Derfor befalede paven, at
„den ondskabsfulde og afskyelige sekt skulle knuses som giftslanger, hvis de nægtede at
afsværge deres tro.“9Ventede den hovmodige magthaver mon at møde disse ord igen? Vidste
han, at de blev nedskrevet i himlens bøger, og at de vil møde ham i dommen? „Alt, hvad I har
gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort imod mig,“10sagde Jesus. {MBF
63.2}
Pavens bulle opfordrede alle kirkens medlemmer til at deltage i korstoget mod kætterne.
For at anspore dem til at deltage i denne grusomme gerning eftergav den alle kirkelige straffe,
almindelige og specielle. Den fritog alle, der sluttede sig til korstoget, fra enhver ed, de måtte
have aflagt. Den gav dem ret til beholde alt, hvad de måtte have erhvervet sig på ulovlig vis,
og den lovede tilgivelse for alle synder til enhver, der dræbte en kætter. Den annullerede alle
kontrakter, der var sluttet med valdensere, befalede deres tjenestefolk at forlade dem, forbød
alle at yde dem nogen som helst hjælp, og bemyndigede alle til at tage deres ejendom i
besiddelse.11Dette dokument viser med al ønskelig tydelighed, hvilken mesterhjerne der står
bag det. Det er dragens brøl — ikke Kristi stemme, man hører. {MBF 63.3}
42