Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Under sine fortsatte studier af profetierne kom Gaussen til den overbevisning, at Herrens
komme var nær. Grebet af denne store sandheds alvor og betydning længtes han efter at
fremsætte den for folket. {MBF 292.3}
Men den almindeligt udbredte opfattelse, at Daniels profetier er hemmeligheder, som ingen
kan forstå, var en alvorlig hindring for ham. Til sidst besluttede han at gøre som Farel, da
denne evangeliserede Genève. Han ville begynde med børnene og håbede, at det ved deres
hjælp skulle lykkes at vække forældrenes interesse. {MBF 292.4}
Senere sagde han om sin hensigt med at gøre dette: „Jeg vil gerne, at man skal forstå, at
det ikke skyldtes sagens ringe betydning, men tværtimod dens store vigtighed, at jeg ønskede
at forelægge den på denne utvungne måde og fortælle det til børnene. Jeg ønskede at blive
hørt og frygtede, at jeg ikke ville blive det, hvis jeg først henvendte mig til de voksne. Derfor
besluttede jeg mig til at gå til de yngste. Jeg samler en flok børn. Hvis gruppen vokser og det
viser sig, at de hører efter, er interesserede, forstår emnet og kan forklare det, er jeg sikker på,
at jeg snart får endnu en gruppe, og efterhånden vil også de voksne indse, at det er umagen
værd at sætte sig ned og studere. Når vi er nået så langt, er sagen vundet.“23 {MBF 293.1}
Hans anstrengelser blev kronet med held. Når han talte til børnene, kom der også voksne
for at lytte. Bænkene i hans kirke blev fyldt af opmærksomme tilhørere. Der kom
fremtrædende og lærde mænd og udlændinge, som besøgte Genève. På den måde blev
budskabet bragt videre til andre egne. {MBF 293.2}
Gaussen blev opmuntret af det gode resultat og udgav sine belæringer i håb om, at det ville
fremme studiet af de profetiske bøger i menighederne blandt den fransktalende befolkning.
Han siger: „At udgive belæringer, der er beregnet for børn, er det samme som at sige til de
voksne, som alt for ofte undlader at læse de profetiske bøger under det falske påskud, at de er
så dunkle: {MBF 293.3}
‘Hvordan kan de være dunkle, når jeres børn forstår dem?’“ Han tilføjer: „Jeg nærer et
brændende ønske om at gøre profetierne almindeligt kendte i vore menigheder, hvis det er
muligt. Efter min mening findes der intet studium, der bedre opfylder tidens behov. Det er på
den måde, vi skal berede os for den trængsel, som snart vil komme, og våge og vente på Jesus
Kristus.“ {MBF 293.4}
Skønt Gaussen var en af de dygtigste og mest afholdte af de fransktalende prædikanter,
blev han snart afsat fra sit embede. Hans største forseelse var, at han i sin undervisning af de
unge havde benyttet Bibelen i stedet for kirkens katekismus, som var en tør, rationalistisk
håndbog — næsten blottet for levende tro. Senere blev han lærer ved en teologisk skole, men
han fortsatte med om søndagen at tale til børnene og undervise dem i Bibelen. I sit
lærerembede, gennem pressen og i sin yndlingsbeskæftigelse som lærer for børn øvede han i
mange år en betydelig indflydelse, og takket være hans arbejde blev mange menneskers
223