Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
På pinsedagen erklærede Peter, at patriarken David „er både død og begravet, og hans<br />
gravsted er hos os den dag i dag.“ „For David steg ikke op til himlene.“37Den kendsgerning,<br />
at David bliver i sin grav indtil opstandelsen, viser, at de retfærdige ikke går til himlen, når<br />
de dør. Det er først ved opstandelsen og som følge af, at Kristus opstod fra de døde, at David<br />
til sidst kan sidde ved Guds højre hånd. {MBF 438.3}<br />
Og Paulus sagde: „For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus<br />
ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet<br />
hen i Kristus, gået fortabt.“38Hvis de retfærdige gennem fire tusinde år var gået direkte til<br />
himlen, når de døde, hvordan kunne Paulus så sige, at hvis der ikke er nogen opstandelse, „er<br />
også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt“? Der ville i så fald ikke være brug for nogen<br />
opstandelse. {MBF 438.4}<br />
Martyren Tyndale sagde med henvisning til de dødes tilstand: „Jeg tilstår åbent og ærligt,<br />
at jeg ikke er overbevist om, at de allerede er i den store herlighed, som Kristus er i, eller som<br />
Guds udvalgte engle er i. Det er heller ikke nogen trosartikel for mig. For hvis det var tilfældet,<br />
må forkyndelsen af kødets opstandelse være et tomt budskab.“39 {MBF 438.5}<br />
Det er en ubestrideligt kendsgerning, at håbet om evig salighed lige efter døden har ført til,<br />
at mange ignorerer Bibelens lære om opstandelsen. Dr. Adam Clarke bemærker denne tendens<br />
og siger: „Det ser ud til, at de første kristne har anset læren om opstandelsen for at have langt<br />
større betydning, end man gør nu! Hvad kan det skyldes? Apostlene talte hele tiden om den<br />
og opildnede derved Guds disciple til flid, lydighed og frejdighed. Og deres efterfølgere i vore<br />
dage taler kun sjældent om den! Apostlene prædikede derom, og de første kristne troede på<br />
den; og som vi prædiker, tror vore tilhørere. I hele evangeliet er der ingen læresætning, der<br />
lægges mere vægt på; og i den nutidige forkyndelse er der ingen læresætning, der behandles<br />
med større forsømmelse.“40 {MBF 439.1}<br />
Og således er det fortsat, indtil den kristne verden næsten har tabt denne herlige sandhed<br />
om opstandelsen af syne. En kendt teologisk forfatter kommenterer Paulus’ ord i 1 Thess<br />
4,13-18 således: „Som en sand kilde til trøst erstatter læren om de retfærdiges udødelighed<br />
enhver tvivlsom lære om Herrens genkomst. Når vi dør, henter Herren os. Det er det, vi håber<br />
og venter på. De døde er allerede indgået i herligheden. De venter ikke på, at basunen skal<br />
melde timen for deres dom og salighed.“ {MBF 439.2}<br />
Men da Jesus var ved at forlade sine disciple, sagde han intet om, at de snart skulle komme<br />
til ham. Han sagde: „Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og<br />
har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig.“41Og Paulus siger, at<br />
„Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned<br />
fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her,<br />
rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være<br />
sammen med Herren.“ Og han tilføjer: „Trøst derfor hinanden med disse ord.“42Hvilken<br />
337
Change language