Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Den frygteligste forbrydelse, den mest djævelske gerning i alle disse rædselsfulde<br />
århundreder, var Bartholomæusnatten. Verden mindes endnu med gru dette feje, grusomme<br />
overfald. Ansporet af det katolske præsteskab gav Frankrigs konge tilladelse til denne udåd.<br />
En klokke, som begyndte at ringe midt om natten gav tegn til blodbadets begyndelse. Tusinder<br />
af protestanter, som i tillid til kongens æresord sov fredeligt i deres senge, blev uden varsel<br />
slæbt bort og myrdet med koldt blod. {MBF 220.1}<br />
Ligesom Kristus var sit folks usynlige fører på vejen fra den egyptiske trældom, var Satan<br />
den usynlige fører i denne udåd, som mangfoldiggjorde antallet af martyrer. I Paris fortsatte<br />
blodbadet i syv dage. De første tre var præget af en ufattelig vildskab. Og det var ikke<br />
indskrænket til selve byen. På kongens udtrykkelige befaling blev det udvidet til at omfatte<br />
alle de provinser og byer, hvor der fandtes protestanter. Der blev ikke taget hensyn til alder<br />
eller køn. Hverken den uskyldige nyfødte eller den grånende olding blev skånet. Adelsmænd<br />
og bønder, unge og gamle, mødre og børn blev hugget ned. I to måneder fortsatte slagteriet.<br />
70.000 af nationens ædleste mennesker omkom. „Da nyheden om blodbadet nåede Rom,<br />
kendte gejstlighedens begejstring ingen grænser. Kardinalen af Lorraine belønnede<br />
budbringeren med tusind dukater; Sankt Angelos kanoner dundrede en glædessalut;<br />
allekirkeklokker kimede; festbål forvandlede natten til dag; og Gregor XIII gik ledsaget af<br />
alle sine kardinaler og andre kirkefyrster i procession til Sankt Ludvigs kirke, hvor kardinalen<br />
af Lorraine messede et Te Deum. … Der blev slået en medalje til minde om blodbadet, og i<br />
Vatikanet kan man stadig se tre kalkmalerier af Vasari, der beskriver angrebet på admiralen,<br />
kongen i rådet, der planlægger udåden og selve blodbadet. Pave Gregor sendte kong Karl Den<br />
gyldne Rose, og fire måneder efter blodbadet … lyttede kongen selvtilfreds til en fransk<br />
præsts prædiken om den lykkelige og glædelige dag, da den hellige fader modtog nyheden og<br />
gik i højtidelig procession for at takke Gud og Sankt Ludvig.“13 {MBF 220.2}<br />
Den mesterhjerne, som arrangerede Bartholomæusnatten, førte også an i begivenhederne<br />
ved revolutionen. Jesus Kristus blev erklæret for forræder, og de vantro franskmænds<br />
kampråb lød: „Knus niddingen!“ De mente Kristus. Himmelråbende gudsbespottelse og<br />
afskyelig ondskab gik hånd i hånd. De mest grusomme og lastefulde mennesker indtog de<br />
højeste stillinger. Alt dette var en hyldest til Satan, mens Kristus i sin karakteristik som<br />
sandhed, renhed og uselvisk kærlighed blev korsfæstet. {MBF 221.1}<br />
„Dyret, der stiger op af afgrunden, (skal) føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe<br />
dem.“ Den ateistiske magt, som regerede i Frankrig under rædselsherredømmet, førte virkelig<br />
en krig mod Gud, som verden aldrig havde set magen til. Nationalforsamlingen forbød<br />
gudstjenester. Bibler blev beslaglagt og offentligt brændt under udvisning af den største<br />
foragt. Guds lov blev trampet under fode. Bibelens forordninger blev afskaffet. Den ugentlige<br />
hviledag blev tilsidesat — i stedet blev hver tiende dag brugt til svir og gudsbespottelse. Dåb<br />
og nadver blev forbudt, og plakater, som var opslået ved indgangen til kirkegårdene<br />
forkyndte, at døden var en evig søvn. {MBF 221.2}<br />
164
Change language