Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
„Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel; evig glæde går foran dem,
fryd og glæde når dem, suk og klage flygter. Det er mig, der trøster jer, hvordan kan du da
frygte for mennesker, der dør, for menneskebørn, der svinder bort som græsset? Hvordan kan
du glemme Herren, der skabte dig? … Hvordan kan du dagen lang frygte for undertrykkerens
rasen? Når han vil til at ødelægge, hvad bliver der da af undertrykkerens rasen? Snart bliver
den lænkede løst, han skal ikke dø og gå i graven, han skal ikke mangle brød. Jeg er Herren
din Gud, som pisker havet op, så bølgerne larmer, Hærskarers Herre er hans navn. Jeg lægger
mine ord i din mund og skjuler dig i skyggen af min hånd.“33 {MBF 510.1}
„Men hør nu dette, du hjælpeløse, du, som er beruset, men ikke af vin! Dette siger Herren,
din Herre og Gud, som fører sagen for sit folk: Nu tager jeg det berusende bæger ud af din
hånd, du skal ikke længere drikke af min vredes skål. For jeg rækker det til dine undertrykkere,
dem som sagde til dig: ‘Kast dig ned, så vi kan gå hen over dig.’ Du måtte gøre din ryg som
den faste jord, som en gade for de forbipasserende.“34 {MBF 510.2}
Da Guds blik så frem gennem tiderne, var det fæstet på den krise, som hans folk skal møde,
når jordiske magter vil samle sig til kamp imod dem. Som den fangne i landflygtighed vil de
være i fare for at dø af sult eller ved vold. Men den Hellige, der skilte Det røde Hav foran
Israel, vil vise sin vældige magt og gøre en ende på deres fangenskab. „Den dag jeg griber
ind, siger Hærskarers Herre, skal de være min ejendom; jeg vil skåne dem, som en far skåner
den søn, der tjener ham.“35Hvis Kristi trofaste vidners blod blev udgydt på dette tidspunkt,
ville det ikke, som martyrernes blod, være en udsæd, der kunne skaffe Gud en høst. Deres
troskab ville ikke være et vidnesbyrd, der overbeviste andre om sandheden, for det
forstokkede hjerte har afvist nådens bølger, indtil de ikke længere vender tilbage. Hvis de
retfærdige nu blev prisgivet deres fjender, ville det være en triumf for mørkets fyrste.
Salmisten siger: „Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, han skjuler mig i sit telt.“3636
Og Kristus siger: „Mit folk, gå ind i dine kamre, luk dørene bag dig; skjul dig en kort tid, til
vreden er drevet over. For nu går Herren ud af sin bolig for at straffe jordens beboere for deres
synd.“37En vidunderlig befrielse venter dem, der tålmodigt har ventet på hans komme, og
hvis navne står skrevet i livets bog. {MBF 510.3}
390