Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Mange religiøse lærere hævder, at Kristus ved sin død ophævede loven, så mennesker
fremover er fri for dens krav. Nogle påstår endda, at loven er et besværligt åg, og udmaler den
frihed, evangeliet giver, som en modsætning til trældommen under loven. {MBF 375.1}
Men således betragtede profeterne og apostlene ikke Guds hellige lov. David sagde: „Jeg
kan vandre i åbent land, for jeg søger dine forordninger.“4 {MBF 375.2}
Apostlen Jakob, der skrev efter Kristi død, kalder de ti bud „den kongelige lov“ og
„frihedens fuldkomne lov.“5Og et halvt århundrede efter korsfæstelsen udtalte
Åbenbaringens forfatter en velsignelse over dem, „som holder hans bud, for at de kan få ret
til livets træ og gennem portene gå ind i staden.“6 {MBF 375.3}
Påstanden om, at Jesus ved sin død ophævede sin fars lov, savner ethvert grundlag. Hvis
loven kunne forandres eller tilsidesættes, havde Jesus ikke behøvet at dø for at befri
menneskene for syndens straf. Kristi død ophæver ikke loven — men viser tværtimod, at den
er uforanderlig. Guds søn kom for at „løfte loven til højhed og ære.“7Han sagde: „Tro ikke,
at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde,
men for at opfylde.“ „Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste
tøddel forgå af loven.“8Og om sig selv siger han: „Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov
er i mit indre.“9 {MBF 375.4}
Guds lov er ifølge selve sin natur uforanderlig. Den er en åbenbaring af sin ophavsmands
vilje og karakter. Gud er kærlighed, og hans lov er kærlighed. Dens to hovedprincipper er
kærlighed til Gud og kærlighed til mennesker. „Kærlighed er lovens opfyldelse.“10Guds
karakter er retfærdig og sand — og det samme gælder hans lovs karakter. Salmisten siger:
„Din lov er sandhed.“ „Alle dine befalinger er retfærdige.“11Og Paulus skriver: „Så er loven
da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt.“12En sådan lov, der er udtryk for Guds sind
og vilje, må være lige så evig som dens ophavsmand. {MBF 375.5}
Omvendelse og helliggørelse skal forsone menneskene med Gud ved at bringe dem i
overensstemmelse med principperne i hans lov. I begyndelsen blev mennesket skabt i Guds
billede. Det var i fuldkommen harmoni med Guds lov; retfærdighedens principper var skrevet
i dets hjerte. Men synden fremmedgjorde mennesket for sin skaber. Det genspejlede ikke
længere Guds billede. Dets hjerte var i strid med principperne i Guds lov,. „For det, kødet vil,
er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke.“13Men
„således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,“ for at mennesket kunne blive
forsonet med Gud. Ved Kristi fortjenester kan mennesket atter komme i harmoni med sin
skaber. Menneskets hjerte må fornyes ved guddommelig nåde — det må have nyt liv ovenfra.
Denne forandring er den nye fødsel, om hvilken Jesus siger: „Den, der ikke bliver født på ny,
kan ikke se Guds rige.“ {MBF 375.6}
288