Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Romerkirken hævder, at kun gejstligheden har ret til at fortolke Bibelen. Med den
begrundelse, at kun de gejstlige er kompetente til at udlægge Guds ord, forholdes det
almindelige mennesker. Skønt reformationen gav Skriften til alle, forhindrer det selvsamme
princip, som Rom fastholdt, masserne i de protestantiske kirker i selv at studere Bibelen. De
bliver oplært til at tage imod Guds ords lære, således som den fortolkes af kirken, og tusinder
tør ikke tro på noget, som strider mod den lære, deres trossamfund har vedtaget, uanset hvor
tydeligt Skriften taler imod denne. {MBF 481.4}
Skønt Bibelen er fuld af advarsler mod falske lærere, er mange parat til at betro deres sjæle
i gejstlighedens varetægt. Der findes i dag tusinder af bekendende kristne, der ikke kan give
anden forklaring på, hvorfor de tror på visse læresætninger, end at sådan har de lært af deres
religiøse ledere. De kender knap nok Jesu lære, men præsternes ord stoler de trygt på. Er
præster da ufejlbarlige? Hvordan kan vi betro vore sjæle i deres varetægt, hvis vi ikke ud fra
Guds ord ved, at det, de siger, er sandt? Manglende moralsk mod til at forlade den banede vej
i verden får mange til at følge i lærde mænds fodspor. Og fordi de er så uvillige til at undersøge
tingene selv, sidder de uhjælpeligt fast i vildfarelsens lænker. De ser, at sandheden for vor tid
er tydeligt åbenbaret i Bibelen, og de føler, at Helligåndens kraft ledsager dens forkyndelse
— og alligevel lader de gejstlighedens modstand holde dem borte fra lyset. Skønt både deres
forstand og deres samvittighed er overbevist, tør disse bedragne sjæle ikke tænke anderledes
end deres præster, og deres personlige bedømmelse, deres evige vel overlades til en andens
vantro, stolthed og fordom. {MBF 482.1}
På utallige måder arbejder Satan via menneskelig påvirkning på at fastholde sine fanger.
Han får tusinder i sin magt ved at binde dem med kærlighedens silkesnor til dem, der er fjender
af Kristi kors. Uanset om det drejer sig om kærlighed til børn, forældre, ægtefælle eller venner,
bliver resulatet det samme. Sandhedens modstandere bruger deres magt til at beherske andres
samvittighed, og de, som er i deres magt, har ikke mod og selvstændighed nok til at følge
deres overbevisning. {MBF 482.2}
Sandheden og Guds ære er uadskillelige. Når vi har adgang til Bibelen, er det umuligt for
os at ære Gud med forkerte meninger. Mange påstår, at det er ligegyldigt, hvad et menneske
tror, når det blot lever retskaffent. Men livet formes af troen. Hvis lys og sandhed er inden for
vor rækkevidde, og vi forsømmer at benytte anledningen til at se lyset og høre sandheden,
forkaster vi i virkeligheden begge dele. Vi vælger mørket frem for lyset. {MBF 482.3}
„En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med døden.“4Uvidenhed er ikke nogen
undskyldning for vildfarelse eller synd, når enhver mulighed for at lære Guds vilje at kende
er til stede. En mand er på rejse og kommer til et sted, hvor flere veje mødes, og et vejskilt
fortæller, hvor hver enkelt vej fører hen. Hvis han ser bort fra skiltet og blot vælger den vej,
han tror er den rigtige, vil han sandsynligvis vælge forkert, selv om han er aldrig så
oprigtig. {MBF 483.1}
368