Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
mennesker var ved at blive både forvirrede og bekymrede, og mange spurgte ivrigt, om Gud
dog ikke ville sende hjælp for at rense sin kirke. {MBF 103.1}
Skønt Luther stadig var troende katolik, blev han grebet af rædsel over den
gudsbespottelige afladshandel. Mange af hans egen menighed havde købt afladsbreve, og
snart begyndte de at komme til deres præst for at skrifte og få absolution — ikke fordi de
angrede, men på grund af afladen. Luther nægtede dem absolution og sagde, at hvis de ikke
angrede og omvendte sig, måtte de dø i deres synder. I den største forvirring gik de til Tetzel
og klagede over, at deres skriftefader afviste hans afladsbreve. Munken blev rasende og
fremkom med de frygteligste forbandelser. Han lod tænde bål på torvene og erklærede, at han
„havde fået befaling fra paven om at brænde alle kættere, der vovede at modsætte sig hans
allerhelligste aflad.“16 {MBF 103.2}
Nu begyndte Luther frimodigt sin gerning som sandhedens forsvarer. Hans stemme lød fra
prædikestolen med alvorlige, højtidelige advarsler. Han fremholdt syndens modbydelighed
for folket og lærte dem, at mennesket ikke ved sin egen kraft kan formindske skylden eller
undgå straffen. Kun anger og omvendelse til Gud og tro på Kristus kan frelse synderen. Kristi
nåde kan ikke købes; den er en gave. Han rådede folk til ikke at købe afladsbreve, men til i
tro at se hen til den Korsfæstede. Luther berettede om sine egne smertefulde erfaringer, da
han forgæves søgte frelsen ved ydmygelse og bod, og forsikrede sine tilhørere om, at det var
ved at se bort fra sig selv og tro på Kristus, at han fandt fred og glæde. {MBF 103.3}
Da Tetzel fortsatte med sin handel og sit ugudelige hykleri, besluttede Luther sig for at
fremkomme med en mere virkningsfuld protest mod disse himmelråbende misbrug. Der bød
sig snart en lejlighed. Slotskirken i Wittenberg havde en mængde relikvier, som på visse
helligdage blev fremvist for folk. Fuld tilgivelse blev lovet alle, som da besøgte kirken og
skriftede. Derfor kom der på disse dage mange mennesker. Nu nærmede en af de vigtigste
dage, „allehelgensdag“, sig. Dagen før havde Luther sluttet sig til skaren, der samledes
omkring kirken, og havde på kirkedøren opslået et dokument med 95 teser imod læren om
aflad. Han erklærede, at han næste dag på universitetet ville forsvare disse mod enhver, som
ville angribe dem. {MBF 104.1}
Luthers påstande vakte stor opmærksomhed. De blev læst igen og igen og gentaget alle
vegne. Der blev et voldsomt røre på universitetet og i byen. Disse teser gjorde det klart, at
magten til at give syndsforladelse aldrig var overdraget til paven eller noget andet menneske.
Det hele var et kunstgreb for at fravriste folk penge ved at spille på deres overtro — et påfund
af den Onde for at fordærve alle sjæle, som troede på disse løgnagtige påstande. Det fremgik
også tydeligt, at Kristi evangelium er kirkens dyrebareste skat, og at Guds nåde frit skænkes
til alle, som søger den ved omvendelse og tro. {MBF 104.2}
Luthers teser blev ivrigt diskuteret, men ingen vovede at tage udfordringen op. I løbet af
få dage spredtes de spørgsmål, han havde forelagt, over hele Tyskland, og i løbet af få uger
74