Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
er det ikke kun alt for sandt, at mennesker i vor tid lærer at basere deres tro mere på deres
kirkes trosbekendelse end på Bibelen? I sin omtale af de protestantiske kirker siger Charles
Beecher: „De gyser tilbage for ethvert barsk ord mod trosbekendelser med samme følsomhed
som den, hvormed kirkefædrene ville have reageret på et barsk ord mod den voksende
ærefrygt for helgener og martyrer, som de selv opelskede. … De protestantiske trossamfund
har i den grad bundet hinandens og deres egne hænder, at ingen kan blive præst ved en
protestantisk kirke uden at anerkende mindst én bog foruden Bibelen. Det er ikke for meget
sagt, at trosbekendelsens magt nu begynder at forbyde Bibelen i lige så høj grad som
romerkirken gjorde det, men på en mere snedig måde.“23 {MBF 311.2}
Når trofaste lærere fortolker Guds ord, sker det ofte, at lærde mænd eller præster, der
hævder at forstå Bibelen, træder frem og erklærer, at en fuldt korrekt læresætning er kætteri
— med det resultat at sandhedssøgende mennesker stødes bort. Hvis verden ikke var håbløst
beruset af Babylons vin, ville utallige mennesker blive overbevist og omvendt af Guds ords
utvetydige og overbevisende sandheder. Men troen synes at være så forvirret og i strid med
sig selv, at folk ikke aner, hvad de skal betragte som sandhed. Kirken bærer skylden for
verdens mangel på anger. {MBF 311.3}
Da den anden engels budskab fra Åbenbaringen 14 først blev forkyndt i sommeren 1844,
tog det mere direkte sigte på de amerikanske kirker, hvor advarslen om dommens dag i særlig
grad var blevet forkyndt og som oftest forkastet, og hvor forfaldet inden for kirken havde
været særlig voldsomt. Men den anden engels budskab blev ikke helt opfyldt i 1844. Dengang
skete der et moralsk forfald i kirkerne, fordi de ikke ville tage imod adventbudskabet, men
dette forfald var ikke fuldstændigt. Men fordi de er fortsat med at forkaste de særlige
sandheder, der gælder for vor tid, er de faldet dybere og dybere. Dog kan det endnu ikke siges,
at „faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes
vin! Hun har endnu ikke gjort dette for alle folkeslag. Verdsligheden og ligegyldigheden over
for de prøvende sandheder for vor tid har fået fodfæste inden for de protestantiske kirker i alle
verdens kristne lande, og den anden engels alvorsfulde og frygtelige trussel er også møntet på
disse kirker. Men frafaldet har endnu ikke nået sit højdepunkt. {MBF 311.4}
Bibelen fortæller os, at før Herrens genkomst vil Satan arbejde ‘med al kraft og med
løgnetegn og løgneundere og med al uretfærdighedens bedrag.’ Og de, som ‘ikke har taget
imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst,’ skal overlades til en vildfarelsens
magt, ‘så de tror på løgnen’.“24Først når denne tilstand er nået, og når kirkens forening med
verden er fuldbyrdet i hele kristenheden, vil Babylons fald være en realitet. Forandringen sker
gradvis, og den fuldstændige opfyldelse af profetien i Åb 14,8 ligger endnu ude i
fremtiden. {MBF 312.1}
Til trods for det åndelige mørke og den adskillelse fra Gud, der præger de kirker, som
Babylon symboliserer, findes de fleste af Kristi sande tilhængere stadig i disse kirker. Mange
238