Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Således omkom Guds trofaste lysbærere. Men lyset fra de sandheder, de havde forkyndt,<br />
og fra deres heltemodige eksempel kunne ikke slukkes. Mennesker kunne lige så godt forsøge<br />
at få solen til at gå baglæns på sin bane som at standse den morgenrøde, som allerede på det<br />
tidspunkt var ved at bryde frem over verden. {MBF 92.7}<br />
Huss’ henrettelse havde vakt en storm af forfærdelse og harme i Bøhmen. Hele nationen<br />
følte, at han var blevet bytte for præsternes ondskab og kejserens forræderi. Han blev kaldt en<br />
trofast forkynder af sandheden, og det kirkemøde, som havde afsagt dødsdommen, blev<br />
anklaget for mord. Nu vakte hans lære større opmærksomhed end nogen sinde. De pavelige<br />
edikter havde dømt Wicliffs skrifter til at brændes — nu blev de af dem, som havde undgået<br />
ilden, taget frem fra deres gemmesteder og studeret sammen med de bibler eller dele af disse,<br />
man kunne få fat på. Og mange blev tilskyndet til at antage den reformerte tro. Huss’ mordere<br />
stod ikke stille og så på, at hans sag gik sin sejrsgang. Paven og kejseren sluttede sig sammen<br />
for at knuse bevægelsen, og Sigismunds hær blev sendt til Bøhmen. Men en befrier fremstod.<br />
Bøhmerne blev anført af Zizka, som kort efter krigens udbrud blev fuldstændig blind. Men<br />
han var en af sin samtids dygtigste hærførere. I tillid til Guds hjælp og deres sags retfærdighed<br />
klarede bøhmerne sig i kampen mod de største hære, man kunne sende imod dem. Gang på<br />
gang samlede kejseren nye hære og gjorde indfald i Bøhmen, blot for at lide det ene<br />
vanærende nederlag efter det andet. Hussitterne var hævet over frygten for døden, og ingen<br />
kunne stå sig imod dem. Få år efter krigens udbrud døde Zizka, men han blev erstattet af<br />
Prokopius, der var lige så tapper og dygtig som hærfører og i visse henseender mere<br />
fremragende som leder. {MBF 92.8}<br />
Da bøhmernes fjender fik at vide, at Zizka var død, anså de tidspunktet for gunstigt til at<br />
genvinde det tabte. Paven proklamerede et korstog mod hussitterne, og en vældig hær blev<br />
igen sendt ind i Bøhmen, blot for at lide et frygteligt nederlag. Et nyt korstog blev proklameret.<br />
I alle Europas katolske lande samlede man mænd, penge og våben. Store skarer flokkedes<br />
under pavens banner overbevist om, at det nu endelig skulle lykkes at gøre en ende på de<br />
hussittiske kættere. Sejrsikker drog den vældige hær ind i Bøhmen. Befolkningen sluttede sig<br />
sammen for at slå den tilbage. De to hære nærmede sig hinanden. Til sidst var der kun en flod<br />
imellem dem. „Korsfarernes hær var langt den største, men i stedet for at sætte over floden<br />
og begynde at kæmpe mod dem, de havde rejst så langt for at bekrige, stod de tavse og<br />
betragtede deres modstandere.“27Pludselig blev den store hær grebet af en mystisk rædsel.<br />
Uden at foretage et eneste angreb, opløstes og spredtes den som af en usynlig magt. Mange<br />
blev dræbt af hussitterne, der forfulgte de flygtende soldater, og sejrherrerne tog et meget stort<br />
bytte. Krigen gjorde bøhmerne rige i stedet for at forarme dem. {MBF 93.1}<br />
Nogle få år senere blev et nyt korstog iværksat af en ny pave. Endnu engang blev der samlet<br />
mænd og midler i alle Europas katolske lande. Store løfter lokkede til at deltage i det farlige<br />
foretagende. Hver korsfarer fik fuld tilgivelse for de afskyeligste synder. Alle, der faldt, blev<br />
lovet en rig belønning i himlen, og de overlevende rigdom og hæder på valpladsen. En mægtig<br />
66
Change language