Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
elleve.“36„I de fleste egne af landet var mørket hele dagen så tæt, at man ikke kunne se på
uret, hvad klokken var. Man kunne hverken spise eller arbejde uden at tænde lys… {MBF
247.2}
Mørkets udstrækning var usædvanlig. Mod øst nåede det Falmouth og mod vest den
fjerneste del af Connecticut og Albany. Mod syd nåede det kysterne og mod nord så langt de
amerikanske besiddelser strækker sig.“37 {MBF 247.3}
En time eller to før aften blev dagens dybe mørke afløst af en delvis klar himmel, og solen
kom til syne, men var formørket af en tæt tågedis. „Efter solnedgang blev himlen atter
overskyet, og det blev meget hurtigt mørkt.“ {MBF 247.4}
„Nattens mørke var ikke mindre usædvanligt og skrækindjagende end dagens. Skønt det
næsten var fuldmåne, var det umuligt at skelne noget uden kunstigt lys. Når man så dette fra
nabohusene eller på afstand, kunne man kun skelne det gennem en slags egyptisk mørke, der
syntes næsten uigennemtrængeligt for lysstrålerne.“38Et øjenvidne til begivenheden udtalte:
„Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at mørket ikke kunne være tættere, hvis hvert
lysende legeme i universet havde været hyllet i uigennemtrængelige skygger, eller helt
udryddet.“39Skønt det var fuldmåne den aften ved ni-tiden, „kunne den ikke sprede de
dødlignende skygger.“ Efter midnat forsvandt mørket, og da månen blev synlig igen, så den
ud som blod. Den 19. maj 1780 kaldes i historien „den mørke dag.“ Siden Moses’ tid har man
ingen optegnelser om en mørketid så lang, så tæt og så udbredt. Den beskrivelse, øjenvidner
har givet af denne hændelse, er kun et ekko af Herrens ord, som profeten Joel har nedskrevet
femogtyve hundrede år, før de gik i opfyldelse: „Solen forvandles til mørke og månen til blod,
før Herrens store og frygtelige dag kommer.“40 {MBF 247.5}
Jesus havde befalet sine børn at holde øje med tegnene på hans genkomst og glæde sig, når
de så varslerne om hans komme. „Når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres
hoved, for jeres forløsning nærmer sig.“ Han pegede på træerne, der var fulde af knopper, og
fortsatte: „Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan
skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.“41 {MBF 248.1}
Men da kirkens ydmyge, kærlige ånd veg pladsen for stolthed og formalisme, blev
kærligheden til Jesus og troen på hans genkomst svækket. De, der kaldte sig Guds børn, var
så optaget af denne verden og af forlystelser, at de glemte Frelserens undervisning angående
tegnene på hans genkomst. Læren om genkomsten blev forsømt; de skriftsteder, som viste
hen til den, blev tolket, så de blev uklare og til sidst næsten helt glemt. Det var især tilfældet
i kirkerne i Amerika. Den frihed og komfort, som kom alle samfundsklasser til gode, den
ærgerrige higen efter rigdom og luksus, der medførte en altopslugende lyst til at tjene penge,
og det ivrige kapløb om popularitet og magt, som alle syntes at kunne opnå, fik mennesker til
at samle deres interesse og håb om denne verdens goder og skyde den dag langt ud i fremtiden,
da den nuværende tingenes tilstand skal ophøre. {MBF 248.2}
186