Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Howard Crosby siger: „Det er yderst foruroligende, at Kristi kirke i så ringe grad opfylder
sin Herres hensigt. Ligesom de gamle jøder lod samkvemmet med de afgudsdyrkende
folkeslag stjæle deres hjerte fra Gud, opgiver Jesu kirke nu på grund af sit falske fællesskab
med den vantro verden sit sande livs guddommelige principper og overtager et gudløst
samfunds farlige, men bestikkende skikke, bruger argumenter og kommer til slutninger, der
er i modstrid med Guds åbenbarelser og direkte fjendtlige mod al åndelig vækst.“21 {MBF
310.1}
I denne bølge af verdslighed og forlystelsessyge forsvinder så at sige al selvfornægtelse og
offervilje for Kristi skyld. „Nogle af de mænd og kvinder, der nu tager aktiv del i vore
menigheders arbejde, blev som børn opdraget til at bringe ofre for at kunne gøre noget for
Kristi sag. Men, hvis man nu behøver penge, må ingen opfordres til at give — absolut ikke!
Hold auktion, spil amatørkomedie eller hold en middag — hvad som helst, der kan more
folk.“ {MBF 310.2}
I sin nytårstale 09.01.1873 sagde guvernør Washburn fra Wisconsin: „Vi mangler love, der
kan forbyde skoler, hvor der uddannes spillere. De findes overalt. Selv kirken går nu og da —
sikkert uden selv at vide det — i Djævelens tjeneste. Velgørenhedskoncerter og fester, der
skal understøtte religiøse og velgørende formål — men som ofte har mindre ophøjede formål
— lotterier, tombolaer osv. er forskellige midler til at få penge for lidt eller intet. Intet er så
demoraliserende eller berusende, især for de unge, som at erhverve penge eller andre værdier
uden at yde noget arbejde for det. Når agtværdige mennesker deltager i disse lykkespil og
beroliger deres samvittighed med, at pengene går til et godt formål, er det ikke mærkeligt, at
vore unge tilegner sig de dårlige vaner, som avles af hasardspillets spænding.“ Verdslighedens
ånd er trængt ind i så at sige alle menigheder i den kristne verden. I en prædiken holdt i London
tegner Robert Atkins et mørkt billede af den åndelige nedgang, der præger England: „De
virkelig retfærdige er blevet få på jorden, og ingen synes at begræde det. De bekendende
kristne i alle menigheder i vor tid elsker verden, følger dens skikke, elsker materielle nydelser
og higer efter andres agtelse. De er kaldet til at lide med Kristus, men gyser tilbage for ethvert
ubehag. Frafald, frafald, frafald står prentet over alle kirkedøre. Hvis de vidste og følte det,
var der endnu håb, men ak, de siger: ‘Vi er rige og mangler intet.’“22 {MBF 310.3}
Den store synd, som Babylon beskyldes for, er, at hun „skænkede op for alle folkeslagene
af sin utugts harmes vin.“ Det berusende bæger, hun rækker verden, symboliserer de falske
læresætninger, hun har antaget som et resultat af sin uretmæssige forbindelse med denne
verdens store. Venskab med verden fordærver hendes tro — og selv øver hun en ødelæggende
indflydelse på verden ved at forkynde læresætninger, der er i strid med Den hellige Skrifts
utvetydige udtalelser. {MBF 311.1}
Romerkirken nægtede folket at læse Bibelen og forlangte, at alle skulle anerkende kirkens
lære i stedet for Bibelens. Ved reformationen blev Guds ord givet tilbage til menneskene; men
237