Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
at holde op med at tænke, men mine tanker ville ikke lystre mig. Jeg var i sandhed elendig,<br />
men fattede ikke hvorfor. Jeg knurrede og beklagede mig, men vidste ikke over hvem. Jeg<br />
vidste, at der var noget galt, men ikke hvordan eller hvor jeg skulle finde det rette. Jeg sørgede,<br />
men uden håb.“ {MBF 256.2}<br />
Denne tilstand varede i flere måneder. „Pludselig,“ siger han, „stod Frelserens skikkelse<br />
levende for mig. Det forekom mig, at der måske fandtes én, der var så god og medlidende, at<br />
han selv ville sone vore overtrædelser og derved frelse os fra at lide syndens straf. Jeg følte<br />
straks, hvor elskelig en sådan frelser måtte være, og forestillede mig at jeg kunne kaste mig i<br />
hans arme og stole på hans barmhjertighed. Men så rejste det spørgsmål sig: Hvordan kan det<br />
bevises, at der findes en sådan frelser? Bortset fra Bibelen kunne jeg ikke finde noget<br />
vidnesbyrd om, at der fandtes en sådan frelser, eller at der kunne være tale om et liv efter<br />
dette… {MBF 256.3}<br />
Jeg så, at Bibelen netop viste mig den frelser, som jeg behøvede. Det forvirrede mig, at en<br />
ikke inspireret bog kunne beskrive noget, der passede så godt til en falden verdens behov. Jeg<br />
var nødt til at indrømme, at Skriften måtte være en åbenbaring fra Gud. Den blev min lykke,<br />
og jeg fandt en ven i Jesus. Frelseren blev for mig den herligste blandt titusinder, og Skriften,<br />
der før var dunkel og selvmodsigende, blev nu lygten for min fod og lyset på min sti. Mit<br />
oprørte sind faldt til ro. Jeg fandt, at Herren var en klippe midt i livets hav. Bibelen blev mit<br />
vigtigste studieobjekt, og jeg kan med sandhed sige, at jeg studerede den med stor glæde. Jeg<br />
opdagede, at ingen havde fortalt mig mere end halvdelen. Jeg undrede mig over, at jeg ikke<br />
før havde set skønheden og herligheden i den, og forstod ikke at jeg nogen sinde kunne afvise<br />
den. Jeg fandt, at den gav mig alt, hvad mit hjerte kunne begære, og lægedom for alle sjælens<br />
sygdomme. Jeg tabte lysten til al anden læsning og satte mit hjerte ind på at få visdom fra<br />
Gud.“1 {MBF 257.1}<br />
Miller bekendte offentligt sin tro på den religion, han før havde foragtet. Men hans vantro<br />
venner var ikke sene til at komme med alle de beviser mod Skriftens guddommelige autoritet,<br />
som han selv så ofte havde brugt. På det tidspunkt var han ikke forberedt på at svare dem;<br />
men han tænkte, at Bibelen, hvis den er en åbenbaring fra Gud, også må være i<br />
overensstemmelse med sig selv. Og hvis den var givet til menneskers oplysning, måtte den<br />
også være til at forstå. Han besluttede selv at studere Skriften og finde ud af, om alle<br />
tilsyneladende modsigelser ikke alligevel stemte overens. {MBF 257.2}<br />
Han forsøgte at se bort fra alle forudfattede meninger og lade alle kommentarer ude af<br />
betragtning. Uden at benytte fortolkninger sammenlignede han det ene skriftsted med det<br />
andet ved hjælp af henvisningerne under versene og en bibelordbog. Han studerede nu på en<br />
regulær og metodisk måde, idet han begyndte med Første Mosebog. Han læste vers for vers<br />
og gik ikke hurtigere frem, end at betydningen af de enkelte passager stod helt klar for ham.<br />
Når noget forekom ham dunkelt, sammenlignede han det med alle andre tekster, der så ud til<br />
193
Change language