21.04.2023 Views

Oprørets Rødder

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Øprorets <strong>Rødder</strong><br />

kollegier. … Morin fik hele byen til at skælve. … Det var et rædselsregimente.“24 {MBF<br />

181.4}<br />

Ofrene blev dræbt under grusom tortur. Efter særlig ordre blev ilden dæmpet for at gøre<br />

pinslerne særlig langvarige. Men de sejrede i døden. Deres standhaftighed var urokkelig og<br />

deres fred uforstyrret. Deres forfølgere var ude af stand til at knække dem og følte sig<br />

besejrede. „Skafotterne blev rejst overalt i Paris, og dag efter dag fandt henrettelser sted.<br />

Hensigten var at forøge rædslen for kætteri, men i den sidste ende var det evangeliet, der fik<br />

fordel af det. Hele Paris fik at se, hvilken slags mennesker den nye tro kunne skabe. Ingen<br />

prædikestol kunne måle sig med martyrbålet. Den ophøjede glæde, der oplyste disse<br />

menneskers ansigter, når de kom gående til bålet, deres heltemod, når de stod mellem<br />

flammerne og deres ydmyge tilgivelse af deres fjender forvandlede i mange tilfælde vrede til<br />

medlidenhed, had til kærlighed og talte uimodståeligt til gunst for evangeliet.“25 {MBF<br />

182.1}<br />

Præsterne var ivrige efter at holde pøbelens raseri ved lige. De kom med de forfærdeligste<br />

beskyldninger mod protestanterne. De blev beskyldt for at planlægge at myrde katolikkerne,<br />

vælte regeringen og dræbe kongen. De kunne dog ikke komme med så meget som skyggen af<br />

et bevis for deres påstande. Men disse onde profetier skulle gå i opfyldelse — dog under helt<br />

andre omstændigheder. De grusomheder, katolikkerne begik mod uskyldige protestanter,<br />

lagde grunden til en vrede, som i følgende århundreder fremkaldte den undergang, de havde<br />

forudsagt ville blive kongens, regeringens og undersåtternes skæbne. Men den blev forårsaget<br />

af vantro og af katolikkerne selv. Det var ikke protestantismen, men undertrykkelse af den,<br />

der knap tre hundrede år senere bragte disse ulykker over Frankrig. {MBF 182.2}<br />

Mistro og rædsel fyldte mennesker af alle klasser. Midt i al uroen så man, hvilket fast greb<br />

Luthers lære havde fået i mænd, som særlig udmærkede sig ved kundskab, indflydelse og en<br />

fremragende karakter. Høje og betroede stillinger stod pludselig ledige. Håndværkere,<br />

bogtrykkere, lærere, professorer og forfattere, ja selv hofmænd forsvandt. Mange hundrede<br />

flygtede fra Paris og forlod af egen fri vilje deres fædreland. På denne måde tilkendegav de,<br />

at de var tilhængere af den reformerte tro. Katolikkerne blev højlig forbløffede over, hvilke<br />

kættere de uden at vide det havde tålt iblandt sig uden at mistænke dem. Deres raseri gik ud<br />

over de mange, mindre fornemme ofre, der var i deres magt. Fængslerne var overfyldte, og<br />

selve luften syntes formørket af røgen fra martyrbålene. {MBF 182.3}<br />

Frans I havde smigret sig med at være blandt lederne af den store bevægelse for<br />

videnskabens genoplivelse i begyndelsen af det 16. århundrede. Det havde været hans glæde<br />

at samle videnskabsmænd og forfattere fra alle lande ved sit hof. Hans tolerance over for<br />

reformationen skyldtes delvis hans kærlighed til videnskaben og hans foragt for munkenes<br />

uvidenhed og overtro. Nu var videnskabens beskytter så opfyldt af iver for at tilintetgøre<br />

kætteriet, at han udstedte en lov, som forbød bogtrykning i hele Frankrig. Frans I er et af<br />

135

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!