Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Da røret i Prag havde lagt sig, vendte Huss tilbage til Betlehemskapellet for at forkynde<br />
Guds ord med endnu større iver og frimodighed. Han havde mægtige fjender, men dronningen<br />
og mange adelige var hans venner, og en stor del af befolkningen var på hans side. Mange<br />
anså det for en ære at holde med Huss, når de sammenlignede hans ophøjede lære og rene<br />
vandel med de mægtige prælaters falske dogmer, griskhed og udskejelser. {MBF 83.1}<br />
Indtil da havde Huss været alene om arbejdet, men nu fik han hjælp af Hieronymus, som<br />
havde antaget Wicliffs lære under sit ophold i England. Disse to mænd kom til at holde<br />
sammen resten af livet, og selv ikke i døden blev de skilt. Hieronymus besad en sjælden<br />
begavelse, veltalenhed og lærdom — netop egenskaber, som er velegnede til at vinde folket.<br />
Men Huss havde større karakterstyrke. Hans rolige omdømme lagde en dæmper på den<br />
impulsive Hieronymus, som med sand ydmyghed erkendte Huss’ store betydning og bøjede<br />
sig for hans råd. Ved deres forenede anstrengelser gik reformarbejdet hurtigt frem. {MBF<br />
83.2}<br />
Gud skænkede disse mænd stort lys og afslørede mange af Roms vildfarelser for dem. De<br />
fik dog ikke alt det lys, som skulle gives verden. Ved hjælp af disse tjenere førte Gud folket<br />
ud af romerkirkens mørke; men store hindringer skulle overvindes, og Herren ledte dem skridt<br />
for skridt, efterhånden som de kunne klare det. De var ikke parate til at få alt lyset på én gang.<br />
Havde de fået det, ville de blot have vendt sig bort fra det. Derfor åbenbarede Gud det for<br />
dem lidt efter lidt, efterhånden som folket blev i stand til at modtage det. Fra århundrede til<br />
århundrede skulle der fremstå andre trofaste mænd, som ville lede folket fremad på<br />
reformationens vej. {MBF 83.3}<br />
Splittelsen inden for kirken fortsatte. Nu var der tre paver, der kæmpede om overmagten,<br />
og deres stridigheder fyldte kristenheden med forbrydelser og tumult. De nøjedes ikke med at<br />
slynge forbandelser mod hinanden, men greb også til regulære våben. Alle lagde de planer<br />
om at købe våben og hverve soldater. For at skaffe penge udbød de kirkens gaver, embeder<br />
og velsignelser til salg (se noter). Præsterne fulgte deres overordnedes eksempel. Ved simoni<br />
og krig søgte de at ydmyge deres modkandidater og styrke deres egen magt. Med stadig større<br />
dristighed tordnede Huss mod det forfærdelige, som skete i religionens navn, og folk sagde<br />
åbenlyst, at de romerske ledere var skyld i den elendighed, som overgik kristenheden. {MBF<br />
83.4}<br />
Prag syntes endnu engang at være på randen af en blodig strid. Og som i tidligere tider fik<br />
Guds tjener skyld for at „styrte Israel i ulykke.“7Endnu engang blev byen belagt med<br />
interdikt, og Huss vendte tilbage til sin fødeby. Nu var hans trofaste vidnesbyrd fra<br />
Betlehemskapellet afsluttet. Han skulle tale over en bredere front, til hele kristenheden, før<br />
han gav sit liv som vidne for sandheden. {MBF 84.1}<br />
For at skaffe ro i Europa blev der indkaldt til et kirkerådsmøde i Konstanz. Kirkerådet blev<br />
på begæring af kejser Sigismund indkaldt af en af de tre rivaliserende paver, Johannes XXIII.<br />
58
Change language