Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
tiltræde verdensherredømmet, straffe de ubodfærdige jøder og befri nationen for det romerske
åg. Jesus havde fortalt dem, at han ville komme igen. Derfor kom de til at tænke på hans
genkomst, da han nævnede straffen over Jerusalem, og mens de var samlet om Frelseren på
Oliebjerget, spurgte de: „Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme
og verdens ende?“29 {MBF 21.3}
Jesus skånede nådigt disciplene for at kende fremtiden. Havde de fuldt ud forstået de to
frygtelige begivenheder — Frelserens lidelse og død og byens og templets ødelæggelse —
ville de være blevet grebet af rædsel. Jesus skildrede de vigtigste af de begivenheder, der
skulle finde sted før verdens ende. De forstod ikke helt, hvad han mente dengang; men hans
folk vil komme til at forstå det, når de har brug for det. Hans profeti havde en dobbelt
betydning. Den var både en forudsigelse af Jerusalems ødelæggelse og af rædslerne på den
sidste store dag. {MBF 21.4}
Jesus fortalte de lyttende disciple om de straffedomme, som ville ramme det frafaldne
Israel, og især om den gengældelse, der ville komme over dem, fordi de forkastede og
korsfæstede Messias. Der ville ske tydelige tegn før den grufulde afslutning, som ville komme
pludseligt. Frelseren gav sine efterfølgere denne advarsel: „Når I derfor ser Ødelæggelsens
Vederstyggelighed, der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund — den, der læser
dette, skal mærke sig det! — da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene.“30Når romernes
hedenske bannere blev plantet på den hellige grund, som strakte sig et stykke uden for byens
mure, skulle de kristne redde sig ved flugt. Når de så faresignalet, skulle de straks flygte. Både
i Judæa og i selve Jerusalem skulle de øjeblikkelig give agt på tegnet til flugt. Den, der
tilfældigvis var på taget, måtte ikke gå ned i huset for at redde sine dyrebareste ejendele. De,
der arbejdede på markerne eller i vingårdene, måtte ikke tage tid til at gå tilbage efter det tøj,
som de havde taget af, mens de arbejdede i dagens hede. De måtte ikke tøve et eneste øjeblik,
for at de ikke skulle omkomme under byens ødelæggelse. {MBF 22.1}
Jerusalem var ikke blot blevet meget forskønnet under Herodes’ regering, men der var
blevet opført tårne, mure og fæstninger, som sammen med den naturlige beskyttelse, byen
havde i kraft af sin beliggenhed, syntes at gøre den uindtagelig. Hvis nogen dengang offentligt
havde forudsagt byens ødelæggelse, ville han være blevet betegnet som en forrykt
ulykkesprofet ligesom Noa. Men Jesus havde sagt: „Himmel og jord skal forgå, men mine ord
skal aldrig forgå.“31Der var blevet fældet dom over Jerusalem på grund af dens synder, og
dommen ville blive fuldbyrdet på grund af byens hårdnakkede vantro. {MBF 22.2}
Ved profeten Mika havde Herren sagt: „Hør dog, ledere i Jakobs hus, stormænd i Israels
hus, som afskyr, hvad der er ret, og fordrejer alt retskaffent, som bygger Zion med blod og
Jerusalem med uret. Dens ledere dømmer for betaling, dens præster underviser for løn, dens
profeter spår for penge, mens de støtter sig til Herren og siger: ‘Er Herren ikke hos os?
Ulykken rammer ikke os!’ “32 {MBF 22.3}
11