Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
blive frelst?“9Han påpegede, at kirkens bud ikke har nogen betydning, når de strider imod
Guds bud, og fremhævede den protestantiske grundsætning, at „Bibelen og kun Bibelen“ er
troens og udøvelsens lov. {MBF 196.2}
Selv om denne strid førtes på en forholdsvis upåagtet scene, tjener den til at vise os, „hvad
det var for mænd, der stod som menige soldater i reformationens hær. De var ikke uvidende,
sekteriske, højttalende debattører — nej, langtfra, det var mænd, der havde læst Guds ord, og
som vidste, hvordan de skulle bruge de våben, Bibelens våbenkammer forsynede dem med.
Med hensyn til lærdom var de forud for deres tid. Når vi retter opmærksomheden mod så
fremragende skoler som Wittenberg og Zürich og mod så berømte navne som Luther og
Melanchthon, Zwingli og Oecolampadius, får vi at vide, at de var bevægelsens ledere, og
antager, at de havde en uhyre magt og fremragende fortjenester til forskel fra de andre. Men
sådan var det ikke. Vender vi tilbage til det upåagtede Sverige og til de ydmyge Olaus og
Laurentius Petri — fra lærerne til eleverne — finder vi, at de var kyndige teologer; mænd, der
forstod evangeliets sandhed til bunds, og som vandt en let sejr over de pavelige skolers
hårkløvere og rangspersoner.“10 {MBF 196.3}
Efter denne ordstrid antog den svenske konge den protestantiske tro, og ikke længe efter
udtalte den lovgivende forsamling sin godkendelse af den. Olaus Petri havde oversat Det Nye
Testamente til svensk, og de to brødre påtog sig efter kongens ønske at oversætte hele Bibelen.
Derved fik det svenske folk for første gang Guds ord på deres eget sprog. Rigsdagen bestemte,
at præsterne over hele landet skulle udlægge skriften, og at børnene skulle lære at læse i
Bibelen i skolen. Støt og sikkert veg uvidenheds og overtros mørke for evangeliets velsignede
lys. Efter befrielsen fra den romerske undertrykkelse vandt nationen en styrke og en storhed,
den aldrig tidligere havde kendt. Sverige blev et af protestantismens bolværker. Hundrede år
senere kom denne lille og hidtil svage nation Tyskland til hjælp under stor fare i den frygtelige
trediveårskrig, som det eneste land i Europa, der turde række en hjælpende hånd. Hele
Nordeuropa var igen ved at komme ind under Roms tyranni. Det var de svenske hære, der
gjorde det muligt for Tyskland at vende krigslykken og at sejre over de pavelige styrker og
sikre fred og fordragelighed for protestanterne — calvinister såvel som lutheranere — og at
oprette trosfrihed i de lande, der havde accepteret reformationen. {MBF 196.4}
146