Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
beskedne, fromme mænd, som elskede sandheden og så det som deres højeste mål at udbrede<br />
den. De færdedes alle vegne. De underviste på torvene, på gaderne i de store byer og på<br />
landevejene. De opsøgte de gamle, de syge og de fattige og bragte dem det glade budskab om<br />
Guds nåde. {MBF 71.2}<br />
I sin egenskab af professor i teologi ved Oxford prædikede Wicliff Guds ord i universitetets<br />
sale. Han prædikede sandhedens budskab for studenterne med en sådan trofasthed, at han fik<br />
titel af „evangeliedoktoren“. Men hans livs største indsats skulle blive oversættelsen af<br />
Skriften til det engelske sprog. I værket „Om Skriftens sandhed og betydning“ gav han udtryk<br />
for, at han agtede at oversætte Bibelen, så alle og enhver i England kunne læse om Guds<br />
underfulde gerninger på deres modersmål. {MBF 71.3}<br />
Imidlertid blev han pludselig stoppet i sit arbejde. Skønt han endnu ikke var fyldt tres,<br />
havde hans uophørlige slid, hans studier og fjendernes angreb tæret stærkt på hans kæfter og<br />
gjort ham gammel før tiden. Han blev alvorligt syg. Nyheden forårsagede stor jubel hos<br />
munkene. Nu mente de, at han bittert ville angre det onde, han havde forvoldt kirken. De<br />
skyndte sig til hans sygeværelse for at høre ham skrifte. Der kom repræsentanter fra fire<br />
religiøse ordener samt fire embedsmænd fra de borgerlige myndigheder. Alle samledes<br />
omkring den tilsyneladende døende mand og sagde: „Du står på dødens tærskel. Fortryd dine<br />
fejl og tilbagekald i vor nærværelse alt, hvad du har sagt for at skade os.“ Reformatoren lyttede<br />
i tavshed. Derpå bad han sin tjener hjælpe sig op i siddende stilling. Han stirrede stift på dem,<br />
der stod og ventede på hans tilbagekaldelse, og sagde med samme myndige, sikre stemme,<br />
som så ofte havde fået dem til at skælve: „Jeg skal ikke dø, men leve og igen afsløre munkenes<br />
onde gerninger.“7Da han havde sagt det, skyndte munkene sig overraskede og beskæmmede<br />
ud af værelset. {MBF 72.1}<br />
Wicliffs ord gik i opfyldelse. Han levede så længe, at han nåede at give sine landsmænd<br />
det kraftigste af alle våben imod romerkirken — Bibelen — himlens middel til at befri, oplyse<br />
og evangelisere folket. Der skulle overvindes mange og store forhindringer, før dette mål var<br />
nået. Wicliff var hæmmet af sit svigtende helbred. Han vidste, at han kun kunne arbejde nogle<br />
få år endnu. Han var også klar over, at han ville møde megen modstand; men han gik<br />
uforfærdet videre opildnet af løfterne i Guds Ord. Ved Guds særlige forsyn var han forblevet<br />
i fuld besiddelse af sine åndsevner, og med sin rige erfaring var han til fulde forberedt på<br />
denne, sit livs største opgave. Mens hele kristenheden var i oprør, helligede reformatoren sig<br />
i præsteboligen i Lutterworth den opgave, han havde fået tildelt, uden at ænse det uvejr, som<br />
rasede udenfor. {MBF 72.2}<br />
Til sidst var opgaven løst — den første engelske bibeloversættelse nogen sinde var færdig.<br />
Guds ord var blevet tilgængeligt for det engelske folk. Nu frygtede Wicliff hverken fængslet<br />
eller bålet. Han havde skænket det engelske folk et lys, som aldrig skulle blive slukket. Ved<br />
at give sine landsmænd Bibelen gjorde han mere for at bryde uvidenhedens og lastens lænker<br />
49
Change language