Oprørets Rødder
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Oprørets Rødder udspringer af den frugtbare jordbund af dyb utilfredshed, selvbestemmelse og en umættelig stræben efter frihed og magt. Med rødder i sammenstødet mellem to gamle kongeriger og udfoldet i verdens åndelige epicentre, erklærer denne bogs handling det virulente og hårdnakkede fjendskab mod sandheden, hvilket resulterer i en række af tyranni og revolutioner og udbrud af fjendtlighed og forfølgelse, der alle giver anarkiets bitre frugt. Oprørets mysterium dominerer regeringernes sæder og raser i menneskehedens hjerter. Oprørets redskaber, der blomstrer op til moden, lidenskabelig og frygtløs undergravning, konstruerer og etablerer en orden af kaos og tvang, der kræver universel eftergivenhed og samarbejde. I takt med at den effektivt oplyser om de hemmelige baggrunde for en verdensregering og hegemonisk imperialisme, bliver læseren rustet til at møde og imødegå det største bedrag gennem tiderne.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Øprorets <strong>Rødder</strong><br />
Kapitel 40—Guds folks befrielse<br />
Når beskyttelsen fra de menneskelige love fratages dem, der adlyder Guds lov, vil der i de<br />
forskellige lande være en samtidig bevægelse for at ødelægge og tilintetgøre dem.<br />
Efterhånden som det i dekretet fastsatte tidspunkt nærmer sig, vil folkene slutte sig sammen<br />
om at udrydde den forhadte sekt. Det vil blive besluttet på at slå til på én nat for at rette et<br />
afgørende slag, som skal bringe den afvigende og bebrejdende stemme fuldstændigt til<br />
tavshed. {MBF 513.1}<br />
Guds folk — nogle i fængsler, andre skjult på ensomme tilflugtssteder i skove og på bjerge<br />
— beder stadig om Guds beskyttelse, mens flokke af bevæbnede mænd ansporet af en<br />
hærskare af onde engle alle vegne forbereder sig på deres dødbringende gerning. Netop nu, i<br />
den yderste nød, vil Israels Gud gribe ind for at frelse sine udvalgte. Herren siger: „I skal<br />
synge sange som i natten, når man helliger sig til festen, I skal være glade, som når man<br />
vandrer til fløjtespil på vej til Herrens bjerg, til Israels klippe. Så vil Herren lade sin herlige<br />
røst lyde, vise sin arm, der slår ned med glødende vrede og fortærende flammer, med<br />
styrtregn, skybrud og haglsten.“1 {MBF 513.2}<br />
Med triumfråb, hån og forbandelser skal onde mænd til at kaste sig over deres bytte, da et<br />
tæt mørke, dybere end den mørkeste nat, sænker sig over jorden. Så strækker en regnbue,<br />
strålende af glansen fra Guds trone, sig over himlen og synes at omkredse hver bedende<br />
gruppe. De vrede menneskemasser standser pludselig op. Deres hånlige råb dør hen. Målet<br />
for deres morderiske raseri er glemt. Opfyldt af bange anelser stirrer de på symbolet på Guds<br />
pagt og ønsker at gemme sig for det blændende lys. {MBF 513.3}<br />
Guds folk hører en klar, melodisk stemme sige: „Se op!“ og idet de løfter blikket mod<br />
himlen, ser de pagtens bue. De sorte, truende skyer, som dækkede himmelhvælvingen, har<br />
skilt sig, og ligesom Stefanus ser de ind i himlen. De ser Guds herlighed og Menneskesønnen<br />
siddende på sin trone. På hans guddommelige skikkelse ser de mærkerne efter hans<br />
ydmygelse, og fra hans læber hører de bønnen til Faderen og de hellige engle: „Fader, jeg vil,<br />
at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig.“2Atter lyder der en stemme,<br />
velklingende og triumferende, som siger: „De kommer! De kommer! Hellige, uskadte og<br />
ubesmittede. De har holdt fast ved mit ord om udholdenhed, og de skal vandre blandt<br />
englene.“ Og med blege, skælvende læber opløfter de, der har holdt fast ved deres tro, et<br />
sejrsråb. {MBF 514.1}<br />
Det er ved midnatstid, at Gud beviser sin magt for at befri sit folk. Solen kommer til syne<br />
i al sin glans. Tegn og undere følger i hurtig rækkefølge. De gudløse ser til med rædsel og<br />
undren, mens de retfærdige med højtidelig glæde betragter tegnene på deres befrielse. Hele<br />
naturen synes at være ude af balance. Vandløbene standser. Tunge mørke skyer trækker op<br />
og støder sammen. Men midt på den mørke himmel er der et ubeskrivelig herligt skyfrit<br />
391
Change language