Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Kapitel 38—Den sidste advarsel
„Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af
dens glans. Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja faldet er det store Babylon, der er blevet
bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle.“ „Drag ud fra hende,
mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.“1 {MBF 487.1}
Dette skriftsted peger frem til en tid, hvor det budskab om Babylons fald, der blev bragt af
den anden engel i Åbenbaringen 14,8, skal gentages med en tilføjelse om den fordærvelse,
der var kommet over de forskellige organisationer, der tilsammen udgør Babylon, siden
budskabet først blev givet i sommeren 1844. Her beskrives en forfærdelig tilstand i den
religiøse verden. Med hver afvisning af sandheden bliver folkenes sind mere formørket, de
bliver mere egenrådige, indtil de til sidst stivner i vantro. På trods af de advarsler, Gud har
givet dem, vil de fortsætte med at træde et af de ti bud under fode, så de ender med at forfølge
dem, der holder det helligt. De lader hånt om Kristus i deres foragt for hans ord og hans folk.
Efterhånden som kirkerne godkender spiritismens lære, fjernes de bånd, der er lagt på det
kødelige hjerte, og religionsbekendelen bliver til et dække over den usleste syndighed. Troen
på spiritistiske manifestationer åbner døren for forførende ånder og djævles lærdomme, så de
onde engles påvirkning mærkes i kirkerne. {MBF 487.2}
Om Babylon erklæres det på den tid, denne profeti handler om: „For hendes synder har
hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.“2Målet for hendes
synder er fuldt, og hendes fald er nært forestående. Men Gud har stadig et folk i Babylon, og
disse trofaste må kaldes ud, før hans dom iværksættes, da de ikke har del i hendes synder og
ikke skal „blive ramt af hendes plager.“ Derfor opstår den bevægelse, der er symboliseret ved
en engel, der kommer ned fra himlen og råber med kraftig røst om Babylons synder. Sammen
med englens budskab lyder kaldet: „Drag ud fra hende, mit folk!“ Disse budskaber er sammen
med den tredie engels budskab den sidste advarsel, der vil blive givet jordens beboere. {MBF
488.1}
En frygtelig skæbne vil ramme denne verden. Alle jordens magter vil slutte sig sammen
for at føre krig mod Guds bud og forlange, at „alle, store og små, rige og fattige, frie og
trælle“3skal rette sig efter kirkens skik ved at helligholde den falske hviledag. Alle, der nægter
at rette sig efter dette, vil blive straffet — og til sidst vil man erklære, at de fortjener at dø. På
den anden side må Guds lov om Skaberens hviledag overholdes, og alle, der overtræder Guds
forskrifter, må advares om Guds vrede. {MBF 488.2}
Hvem vover — med den skæbne, der klart holdes op for ham — at træde Guds lov under
fode for at adlyde menneskelige lovbestemmelser og modtage dyrets mærke? Han tager imod
tegnet på tilhørsforhold til den magt, han vælger at adlyde i stedet for Gud. Himlens advarsel
lyder: „Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd,
372