Oprørets Rødder

Øprorets Rødder
Når modstanden raser mest voldsomt, bliver Guds tjenere atter rådvilde, for det ser ud, som
om at de selv er skyld i krisen. Men samvittigheden og Guds ord forsikrer dem om, at de har
fulgt den rette vej. Deres prøvelser fortsætter, men de får styrke til at bære dem. Striden bliver
skærpet, men deres tro og mod vokser med modgangen. De siger: „Vi vover ikke at forandre
Guds ord eller opdele hans hellige lov — kalde én del vigtig og en anden uvæsentlig for at
vinde verdens gunst. Den Herre, vi tjener, er i stand til at frelse os. Kristus har sejret over
jordens magter; skal vi så frygte en verden, der allerede er besejret?“ {MBF 492.2}
Forskellige former for forfølgelse er resultatet af et princip, der vil findes, så længe Satan
eksisterer, og kristendommen er levedygtig. Intet menneske kan tjene Gud uden at vække
mørkets magter til modstand mod sig. Onde engle vil angribe ham, fordi de frygter, at han
skal rive byttet ud af deres hænder. Og gudløse mennesker, der føler sig irettesat af hans
eksempel, vil slutte sig sammen med de onde engle og prøve at skille ham fra Gud ved
lokkende fristelser. Hvis de ikke har held med sig, griber de til magt for at tvinge
samvittigheden. {MBF 492.3}
Men så længe Jesus er menneskets talsmand i den himmelske helligdom, vil herskere og
undersåtter føle Helligåndens betvingende indflydelse. Den kontrollerer endnu til en vis grad
landets love. Hvis det ikke var for disse love, ville forholdene i verden være langt værre, end
de er. Skønt mange af dem, der har magten, er Satans redskaber, har Gud også sine
repræsentanter blandt nationernes ledende mænd. Fjenden tilskynder sine tjenere til at foreslå
forholdsregler, som ville lægge Guds værk store hindringer i vejen, men gudfrygtige
statsmænd påvirkes af hellige engle til at imødegå sådanne forslag med uigendrivelige
argumenter. På den måde kan nogle få mænd holde det ondes stærke strøm tilbage.
Modstanden fra sandhedens fjender vil blive holdt i skak, så den tredie engels budskab kan
gøre sin gerning. Når den sidste advarsel kommer, vil den fange opmærksomheden hos de
ledende mænd, som Gud nu arbejder igennem, og nogle af dem vil tage imod den og stå på
Guds folks side i modgangens time. {MBF 492.4}
Den engel, der slutter sig til forkyndelsen af den tredie engels budskab, skal oplyse hele
jorden med sin herlighed. Her forudsiges en usædvanlig og verdensomspændende bevægelse.
Adventbevægelsen i 1840-1844 var en vidunderlig åbenbarelse af Guds magt; den første
engels budskab nåede ud til hver eneste missionsstation i verden, og i nogle lande så man den
største religiøse interesse siden reformationen i det sekstende århundrede. Men den skal
overgås af den vældige bevægelse under den tredie engels sidste advarsel. {MBF 493.1}
Der vil ske noget, som ligner det, der skete på pinsefestens dag. Ligesom „tidligregnen“
blev givet ved Helligåndens udgydelse, da evangeliet først blev forkyndt, for at få den
dyrebare sæd til at spire, vil „sildigregnen“ gives ved dets afslutning for at modne høsten.
„Lad os kende Herren, lad os stræbe efter at kende ham. Han bryder frem så sikkert som
morgenrøden, han kommer til os som regnskyl, som forårsregn, der væder jorden.“6„Zions
376