Bind 2 - lønkommissionen

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE
lønstatistikken, og det antal timer, de ansatte faktisk arbejder. For disse ansatte er de præsterede
timer i lønstatistikken undervurderede og fortjenesten pr. time dermed overvurderet.
Uregistrerede over- og merarbejdstimer har ikke betydning for den standardberegnede timefortjeneste.
Uregistrerede over- og merarbejdstimer kan være aktuelle for ansatte med jobløn 1, hvor udgangspunktet
eksempelvis kan være en kontraktmæssig aftalt arbejdsuge på 37 timer, og hvor
arbejde ud over den aftalte arbejdstid ikke honoreres direkte, men igennem den faste jobløn.
Hvis en lønmodtager ansat på sådanne vilkår fx arbejder 48 timer om ugen, vil vedkommende
have 11 over- og merarbejdstimer, hvortil der ikke registreres særskilt betaling.
Arbejdskraftundersøgelsen 2 indikerer, at mænd i den offentlige sektor har en højere andel
uregistrerede over- og merarbejdstimer end kvinder. Forskellen mellem kønnene er størst i
kommuner og regioner og noget mindre i staten. Samtidig varierer det uregistrerede over- og
merarbejde betydeligt mellem faggrupper og mellem ledere og basismedarbejdere. Generelt
har ledere og faggrupper med akademisk uddannelse en højere andel uregistrerede over- og
merarbejdstimer end basismedarbejdere og faggrupper uden akademisk uddannelse. Det betyder,
at timelønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time tenderer mod en overvurdering
for disse grupper. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kapitel 3 i redegørelsens bind I.
1.2.2 Underrapportering af fraværet i 2007
Fraværet er underrapporteret i Danmarks Statistiks lønstatistikker i 2007. Det betyder, at
lønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time er undervurderet. Den ufuldstændige registrering
af fraværet anslås at medføre en undervurdering af fortjenesten pr. præsteret time i alle
sektorer. Underrapporteringen er størst i den kommunale sektor. Den standardberegnede
timefortjeneste påvirkes ikke af underrapporteringen af fraværet.
1.2.3 Personalegoder
Personalegoder uden for lønstatistikken anslås at udgøre 4,4 mia.kr. svarende til 0,5 pct. af
lønsummen i kommuner, regioner og den private sektor. På baggrund heraf antages det, at
ca. 50 pct. af de samlede personalegoder indgår i lønstatistikken 2007. Generelt har værdien
af personalegoder for offentligt ansatte grupper en ganske begrænset betydning. Det skal dog
bemærkes, at ledere i den offentlige sektor i lidt større omfang end basismedarbejdere modtager
personalegoder, ligesom mænd i lidt større omfang end kvinder modtager disse. Personalegoder
er nærmere behandlet i kapitel 3 i redegørelsens bind I.
1.3 Tjenestemandspension
Den hidtidige praksis i både Danmarks Statistiks lønstatistik og parternes egne forhandlingsstatistikker
har været, at tjenestemandspensionen har været værdifastsat til 15 pct. for alle
tjenestemandsgrupper3. De 15 pct. er ikke en beregnet værdi, men historisk fastlagt ud fra
1 Jobløn i sin reneste form betyder, at den ansatte ikke har en højeste arbejdstid. Ved ansættelse på jobløn er der
således ikke ret til at afspadsere eller få udbetalt over- og merarbejde.
2 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse, der foretages af Danmarks Statistik
og belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på omkring
89.000 gennemførte interview om året med personer fra 15-74 år.
3 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) indregner dog pensionsprocenten for den tilsvarende overenskomstgruppe
på det kommunale og regionale område.
4 1. INDLEDNING