MORMONS BOG

87 Nefis Anden Bog 10:12–21
og i landet skal der ingen b konger
være, som skal blive oprejst
for ikke-jøderne.
12 Og jeg vil befæste dette
land mod alle andre folkeslag.
13 Og den, der a kæmper mod
Zion, skal b omkomme, siger
Gud.
14 For den, der lader en konge
fremstå mod mig, skal omkomme,
for jeg, Herren, a himlens
konge, skal være deres konge,
og jeg vil for evigt være et b lys
for dem, der hører mine ord.
15 For se, af den grund at mine
a pagter kan blive opfyldt, som
jeg har sluttet med menneskenes
børn om, hvad jeg vil gøre for
dem, mens de er i kødet, må
jeg nødvendigvis tilintetgøre
b hemmelige gerninger af c mørke
og af mord og af vederstyggeligheder.
16 Derfor skal den, der kæmper
mod a Zion, både jøde og
ikke-jøde, både træl og fri, både
mand og kvinde, omkomme;
for det er b dem, der er hele
jordens skøge; for c de, der d ikke
er for mig, er e mod mig, siger
vor Gud.
17 For jeg vil a opfylde mine
løfter, som jeg har givet menneskenes
børn om, hvad jeg vil
gøre for dem, mens de er i kødet.
11b Mosi 29:31–32.
13a 1 Ne 22:14, 19.
b Es 60:12.
14a Alma 5:50;
L&P 38:21–22;
128:22–23;
Moses 7:53.
b gs Lys, Kristi lys.
15a gs Pagt.
b Hel 3:23.
gs Hemmelige
sammensværgelser.
c gs Mørke, åndeligt.
16a gs Zion.
b 1Ne13:4–5.
c 1 Ne 14:10.
d 1 Ne 22:13–23;
2 Ne 28:15–32;
3 Ne 16:8–15;
Eter 2:9.
e Matt 12:30.
17a L&P 1:38.
18a Luk 13:28–30;
L&P 45:7–30.
18 For se, mine elskede brødre,
så siger vor Gud: Jeg vil hjemsøge
dine efterkommere ved
ikke-jødernes hånd; alligevel
vil jeg blødgøre a ikke-jødernes
hjerte, så de skal blive ligesom
en far for dem; derfor skal ikkejøderne
blive b velsignet og
c regnet blandt Israels hus.
19 For se, jeg vil a hellige dette
land for evigt for dine efterkommere
og for dem, der skal regnes
blandt dine efterkommere, som
deres arveland; for det er et
udsøgt land, siger Gud til mig,
mere end alle andre lande, derfor
ønsker jeg, at alle mennesker,
som bor deri, skal tilbede
mig, siger Gud.
20 Og se, mine elskede brødre,
da vi ser, at vor barmhjertige
Gud har givet os så stor kundskab
om dette, lad os da huske
ham og aflægge vore synder
og ikke hænge med hovedet, for
vi er ikke forstødt; alligevel er
vi blevet a drevet ud af vort
arveland; men vi er blevet ført
til et b bedre land, for Herren har
gjort havet til vor c sti, og vi er
på en d ø i havet.
21 Men store er Herrens løfter
til dem, som er på a øerne i havet;
for se, eftersom der siges øer,
må der nødvendigvis være flere
b Ef 3:6.
c Gal 3:7, 29;
1Ne14:1–2;
3 Ne 16:13; 21:6, 22;
30:2; Abr 2:9–11.
19a 2 Ne 3:2.
20a 1Ne2:1–4.
b 1 Ne 2:20.
gs Forjættet land.
c 1 Ne 18:5–23.
d Es 11:10–12.
21a 1 Ne 19:15–16; 22:4.