MORMONS BOG

Almas Bog 3:14–26 240
til amlicitterne, for de havde
også fået et a mærke sat på
sig; ja, de satte selv mærket på
sig, nemlig et rødt mærke i
panden.
14 Således bliver Guds ord
opfyldt, for disse er de ord,
som han sagde til Nefi: Se, lamanitterne
har jeg forbandet, og
jeg vil sætte et mærke på dem,
så de og deres efterkommere
kan blive adskilt fra dig og dine
efterkommere fra denne tid
af og for evigt, medmindre de
omvender sig fra deres ugudelighed
og a vender sig til mig, så
jeg kan have barmhjertighed
med dem.
15 Og videre: Jeg vil sætte et
mærke på den, der blander sin
sæd med dine brødre, så de også
må blive forbandet.
16 Og videre: Jeg vil sætte et
mærke på den, der kæmper
mod dig og dine efterkommere.
17 Og videre siger jeg, at den,
der skiller sig ud fra dig, ikke
mere skal blive kaldt din efterkommer;
og jeg vil velsigne dig
og hver den, der skal blive kaldt
din efterkommer fra nu af og
for evigt; og dette var Herrens
løfter til Nefi og til hans efterkommere.
18 Se, amlicitterne vidste ikke,
at de var ved at opfylde Guds
ord, da de begyndte at mærke
sig i panden; alligevel var de
kommet frem i åbent a oprør
mod Gud; derfor var det tjenligt,
at forbandelsen skulle falde
på dem.
13a Alma 3:4.
14a 2Ne30:4–6.
18a 4 Ne 1:38.
gs Oprør.
19a 2 Ne 5:21–25;
Alma 17:15.
19 Se, jeg ønsker, at I skal se,
at de selv bragte a forbandelsen
over sig; og således bringer enhver,
der bliver forbandet, sin
egen fordømmelse over sig.
20 Se, det skete, at ikke mange
dage efter det slag, der var
blevet udkæmpet i Zarahemlas
land af lamanitterne og amlicitterne,
faldt der en anden
lamanitisk hær over Nefis folk
på a samme sted, hvor den første
hær mødte amlicitterne.
21 Og det skete, at en hær blev
sendt af sted for at drive dem
ud af deres land.
22 Se, Alma, der selv var plaget
af et a sår, drog ikke op for at
kæmpe mod lamanitterne på
dette tidspunkt.
23 Men han sendte en talrig
hær op mod dem; og de drog op
og slog mange af lamanitterne
ihjel og drev resten af dem ud
over deres lands grænser.
24 Og så vendte de tilbage igen
og begyndte at skabe fred i landet,
idet de for en tid ikke mere
blev besværet af deres fjender.
25 Se, alt dette blev nu gjort,
ja, alle disse krige og stridigheder
blev påbegyndt og afsluttet
i det femte år af dommernes
regeringstid.
26 Og på ét år blev tusinder
og ti tusinder af sjæle sendt til
den evige verden, så de kunne
høste deres a løn efter deres gerninger,
om de var gode, eller om
de var onde, for at høste evig
lykke eller evig elendighed i
overensstemmelse med den ånd,
20a Alma 2:24.
22a Alma 2:29–33.
26a gs Gerninger.