MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

297 Almas Bog 21:10–22

Kristi komme og også angående

de dødes opstandelse, og at der

a ingen forløsning kunne være

for menneskeslægten, uden ved

Kristi død og lidelser og b forsoningen

ved hans blod.

10 Og det skete, da han begyndte

at udlægge dette for dem,

at de blev vrede på ham og begyndte

at spotte ham; og de ville

ikke høre de ord, som han talte.

11 Da han derfor så, at de

ikke ville høre hans ord, gik

han ud af deres synagoge og

kom over til en landsby, som

hed Ani-Anti, og der fandt han

Muloki i færd med at prædike

ordet for dem, og også Amma

og hans brødre. Og de stredes

med mange om ordet.

12 Og det skete, at de så, at

folket ville forhærde hjertet,

derfor drog de bort og kom

over til Middonis land. Og de

prædikede ordet for mange, og

nogle få troede på de ord, som

de forkyndte.

13 Alligevel blev Aron og et

vist antal af hans brødre grebet

og kastet i fængsel, og resten af

dem flygtede ud af Middonis

land til egnene deromkring.

14 Og de, der blev kastet i fængsel,

a led meget, og de blev udfriet

ved Lamonis og Ammons

hånd, og de fik mad og klæder.

15 Og de drog igen ud for at

kundgøre ordet, og således blev

de for første gang udfriet af

fængslet, og således havde de

lidt.

16 Og de drog derhen, hvor de

9a Mosi 5:8;

Alma 38:9.

b gs Forsoning.

14a Alma 20:29.

16a Alma 22:1.

17a L&P 18:44.

blev ledt af a Herrens Ånd, idet

de prædikede Guds ord i enhver

af amalekitternes synagoger

eller i enhver af lamanitternes

forsamlinger, hvortil de kunne

få adgang.

17 Og det skete, at Herren begyndte

at velsigne dem, således

at de bragte mange til kundskab

om sandheden; ja, de a overbeviste

mange om deres synder og

om deres fædres overleveringer,

som ikke var rigtige.

18 Og det skete, at Ammon

og Lamoni vendte tilbage fra

Middonis land til Ismaels land,

som var deres arveland.

19 Og kong Lamoni ville ikke

tillade, at Ammon skulle tjene

ham eller være hans tjener.

20 Men han foranledigede, at

der skulle bygges synagoger i

Ismaels land; og han foranledigede,

at hans folk, eller de

mennesker som var under hans

regering, skulle samle sig.

21 Og han frydede sig ved

dem, og han lærte dem meget.

Og han kundgjorde også for

dem, at de var et folk, som var

under ham, og at de var et frit

folk, at de var frie for kongens,

hans fars, undertrykkelse, for

hans far havde tilstedt ham, at

han kunne regere over de mennesker,

der var i Ismaels land

og i hele landet deromkring.

22 Og han kundgjorde også

for dem, at de havde a frihed til

at dyrke Herren deres Gud efter

deres ønsker, hvor som helst

de var, hvis det var i det land,

22a L&P 134:1–4;

TA 1:11.

gs Frihed.

Similar magazines