MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

399 Almas Bog 56:27–40

27 Og se, det skete i den anden

måned af dette år, at der blev

bragt os mange forsyninger fra

fædrene til mine to tusinde

sønner.

28 Og der blev også sendt to

tusinde mænd til os fra Zarahemlas

land. Og således var vi

beredt med ti tusinde mænd og

forsyninger til dem og også til

deres hustruer og deres børn.

29 Og lamanitterne, der således

så vore styrker øges dagligt og

forsyninger ankomme til vort

underhold, de begyndte at blive

skrækslagne og begyndte at

gøre udfald for om muligt at

gøre en ende på vor modtagelse

af forsyninger og styrke.

30 Se, da vi så, at lamanitterne

begyndte at blive urolige på

denne måde, nærede vi ønske

om at anvende en list over for

dem; derfor befalede Antipus,

at jeg skulle marchere ud med

mine små sønner til en nærliggende

by, som om vi førte forsyninger

til en nærliggende by.

31 Og vi skulle marchere tæt

forbi byen Antipara, som om vi

var på vej til byen bag dem i

grænseegnene ved kysten.

32 Og det skete, at vi marcherede

ud, som om vi ville drage

til den by med vore forsyninger.

33 Og det skete, at Antipus

marcherede ud med en del af

sin hær og efterlod resten til at

holde byen. Men han marcherede

ikke ud, førend jeg var draget

ud med min lille hær og kom i

nærheden af byen Antipara.

34 Og se, i byen Antipara var

lamanitternes stærkeste hær

udstationeret, ja, den talrigste.

35 Og det skete, at da de

var blevet underrettet af deres

spioner, kom de ud med deres

hær og marcherede mod os.

36 Og det skete, at vi flygtede

fra dem nordpå. Og således

ledte vi lamanitternes mægtigste

hær bort,

37 ja, endog et betydeligt

stykke vej, så vidt at de, da de

så Antipus’ hær forfølge dem af

alle deres kræfter, ikke vendte

sig til højre eller venstre, men

fortsatte deres march i lige retning

efter os; og det var deres

hensigt, formoder vi, at slå os

ihjel, før Antipus kunne indhente

dem, og dette for at de

ikke skulle blive omringet af

vore folk.

38 Og se, Antipus, der så

vor fare, fremskyndede hærens

march. Men se, det blev nat,

derfor indhentede de os ikke, ej

heller indhentede Antipus dem;

derfor slog vi lejr for natten.

39 Og det skete, at før morgenen

gryede, se, da forfulgte

lamanitterne os. Se, vi var ikke

tilstrækkelig stærke til at stride

mod dem, ja, jeg ville ikke tillade,

at mine små sønner skulle

falde i deres hænder; derfor

fortsatte vi vor march, og på

vor march begav vi os ud i

ødemarken.

40 Se, de turde ikke holde til

højre eller til venstre, af frygt

for at de skulle blive omringet;

ej heller ville jeg holde til højre

eller til venstre, af frygt for at

de skulle indhente mig, og at

vi ikke kunne stå os imod dem,

men blive slået ihjel, og at de

ville undslippe; og således

Similar magazines