MORMONS BOG

399 Almas Bog 56:27–40
27 Og se, det skete i den anden
måned af dette år, at der blev
bragt os mange forsyninger fra
fædrene til mine to tusinde
sønner.
28 Og der blev også sendt to
tusinde mænd til os fra Zarahemlas
land. Og således var vi
beredt med ti tusinde mænd og
forsyninger til dem og også til
deres hustruer og deres børn.
29 Og lamanitterne, der således
så vore styrker øges dagligt og
forsyninger ankomme til vort
underhold, de begyndte at blive
skrækslagne og begyndte at
gøre udfald for om muligt at
gøre en ende på vor modtagelse
af forsyninger og styrke.
30 Se, da vi så, at lamanitterne
begyndte at blive urolige på
denne måde, nærede vi ønske
om at anvende en list over for
dem; derfor befalede Antipus,
at jeg skulle marchere ud med
mine små sønner til en nærliggende
by, som om vi førte forsyninger
til en nærliggende by.
31 Og vi skulle marchere tæt
forbi byen Antipara, som om vi
var på vej til byen bag dem i
grænseegnene ved kysten.
32 Og det skete, at vi marcherede
ud, som om vi ville drage
til den by med vore forsyninger.
33 Og det skete, at Antipus
marcherede ud med en del af
sin hær og efterlod resten til at
holde byen. Men han marcherede
ikke ud, førend jeg var draget
ud med min lille hær og kom i
nærheden af byen Antipara.
34 Og se, i byen Antipara var
lamanitternes stærkeste hær
udstationeret, ja, den talrigste.
35 Og det skete, at da de
var blevet underrettet af deres
spioner, kom de ud med deres
hær og marcherede mod os.
36 Og det skete, at vi flygtede
fra dem nordpå. Og således
ledte vi lamanitternes mægtigste
hær bort,
37 ja, endog et betydeligt
stykke vej, så vidt at de, da de
så Antipus’ hær forfølge dem af
alle deres kræfter, ikke vendte
sig til højre eller venstre, men
fortsatte deres march i lige retning
efter os; og det var deres
hensigt, formoder vi, at slå os
ihjel, før Antipus kunne indhente
dem, og dette for at de
ikke skulle blive omringet af
vore folk.
38 Og se, Antipus, der så
vor fare, fremskyndede hærens
march. Men se, det blev nat,
derfor indhentede de os ikke, ej
heller indhentede Antipus dem;
derfor slog vi lejr for natten.
39 Og det skete, at før morgenen
gryede, se, da forfulgte
lamanitterne os. Se, vi var ikke
tilstrækkelig stærke til at stride
mod dem, ja, jeg ville ikke tillade,
at mine små sønner skulle
falde i deres hænder; derfor
fortsatte vi vor march, og på
vor march begav vi os ud i
ødemarken.
40 Se, de turde ikke holde til
højre eller til venstre, af frygt
for at de skulle blive omringet;
ej heller ville jeg holde til højre
eller til venstre, af frygt for at
de skulle indhente mig, og at
vi ikke kunne stå os imod dem,
men blive slået ihjel, og at de
ville undslippe; og således