MORMONS BOG

Mosijas Bog 13:30–14:5 194
endog en meget a streng lov;
for de var et stivnakket folk,
b hurtige til at gøre misgerninger
og langsomme til at huske
Herren deres Gud;
30 derfor blev der givet dem
en a lov, ja, en lov med skikke og
med b ordinancer, en lov, som
de skulle c iagttage strengt fra
dag til dag for at holde dem i
erindring om Gud og deres
pligt mod ham.
31 Men se, jeg siger jer, at
alt dette var a sindbilleder på det
tilkommende.
32 Og se, forstod de loven? Jeg
siger jer: Nej, de forstod ikke
alle loven, og det var på grund
af deres hjertes hårdhed; for de
forstod ikke, at ingen kunne
blive frelst, a undtagen ved Guds
forløsning.
33 For se, profeterede Moses
ikke for dem om Messias’ komme,
og om at Gud skulle forløse
sit folk? Jo, og endog a alle de
profeter, der har profeteret lige
siden verden begyndte, har de
ikke talt mere eller mindre om
dette?
34 Har de ikke sagt, at a Gud
selv skulle komme ned blandt
menneskenes børn og påtage sig
et menneskes skikkelse og gå
omkring med mægtig kraft på
jordens overflade?
35 Ja, og har de ikke også
sagt, at han skulle tilvejebringe
de dødes a opstandelse, og at han
29a Jos 1:7–8.
b Alma 46:8.
30a 2 Mos 20.
b gs Ordinancer.
c Jakob 4:5.
31a Mosi 16:14;
Alma 25:15.
gs Symbolik.
32a 2 Ne 25:23–25.
33a 1 Ne 10:5;
Jakob 4:4; 7:11.
34a Mosi 7:27; 15:1–3.
gs Gud,
Guddommen.
selv skulle blive undertrykt og
plaget?
KAPITEL 14
Esajas taler messiansk – Messias’
ydmygelse og lidelser fremstilles
– Han bringer sin sjæl som et offer
for synd og går i forbøn for overtrædere
– Sammenlign med Esajas’
Bog, kapitel 53. Omkring 148 f.Kr.
Ja, siger Esajas ikke: Hvem
troede på vor beretning, og
for hvem bliver Herrens arm
åbenbaret?
2 For han skal skyde op for
ham som en spæd plante og som
et rodskud af tør jord; han har
ingen fremtræden eller pragt;
og når vi ser ham, er der ingen
skønhed, at vi skulle drages
mod ham.
3 Han er foragtet og forkastet
af mennesker, en sorgernes
mand og kendt med lidelse, og
vi skjulte vort ansigt for ham;
han var foragtet, og vi regnede
ham ikke for noget.
4 Han har visselig a båret vor
b lidelse og båret vore sorger;
dog regnede vi ham for ramt,
slået af Gud og plaget.
5 Men han blev gennemboret
for vore a overtrædelser, han
blev knust for vor syndighed;
de straffe, der gav os fred, dem
led han; og ved hans sår bliver
vi b helbredt.
35a Es 26:19;
2 Ne 2:8.
14 4a Alma 7:11–12.
b Matt 8:17.
5a Mosi 15:9;
Alma 11:40.
b 1 Pet 2:24–25.