MORMONS BOG

325 Almas Bog 31:14–26
over hovedet; og toppen af det
gav kun plads til én person.
14 Derfor måtte hver den, der
ønskede at a tilbede, gå op og
stå på toppen af det og strække
sine arme op mod himlen og
råbe med høj røst og sige:
15 Hellige, hellige Gud! Vi
tror, at du er Gud, og vi tror, at
du er hellig, og at du var en ånd,
og at du er en ånd, og at du vil
være en ånd for evigt.
16 Hellige Gud, vi tror på, at du
har adskilt os fra vore brødre;
og vi tror ikke på vore brødres
overlevering, som er blevet
overdraget dem på grund af
deres fædres barnagtighed; men
vi tror på, at du har a udvalgt os
til at være dine b hellige børn;
og også at du har kundgjort for
os, at der ingen Kristus skal
komme.
17 Men du er den samme i går,
i dag og for evigt; og du har
a udvalgt os, for at vi skal blive
frelst, mens alle omkring os er
udvalgt til ved din vrede at blive
styrtet ned til helvede. For
denne hellighed, o Gud, takker
vi dig; og vi takker dig også for,
at du har udvalgt os, så vi ikke
bliver forledt efter vore brødres
tåbelige overleveringer,
som binder dem fast til en tro
på Kristus, hvilket leder deres
hjerte til at vandre langt bort
fra dig, vor Gud.
18 Og vi takker dig igen, o
Gud, for at vi er et udvalgt og
et helligt folk. Amen.
19 Se, det skete, at efter at Alma
14a Matt 6:1–7.
16a Alma 38:13–14.
b Es 65:3, 5.
17a gs Stolthed.
23a Jak 1:21–25.
24a 1 Mos 6:5–6.
og hans brødre og hans sønner
havde hørt disse bønner, var
de forbavsede over al måde.
20 For se, hver mand gik op og
opsendte de samme bønner.
21 Se, stedet blev af dem kaldt
Rameumptom, der, når det bliver
oversat, betyder den hellige
forhøjning.
22 Se, fra denne forhøjning
opsendte hver mand den selv
samme bøn til Gud, idet de takkede
deres Gud for, at de var
udvalgt af ham, og at han ikke
forledte dem efter deres brødres
overlevering, og at deres hjerte
ikke var bortrøvet til at tro
noget, som skulle komme, og
som de intet vidste om.
23 Se, efter at hele folket havde
opsendt tak på denne måde,
vendte de tilbage til deres hjem
og talte a aldrig mere om deres
Gud, før de igen havde samlet
sig ved den hellige forhøjning
for at opsende tak på deres
måde.
24 Se, da Alma så dette, blev
han a bedrøvet i hjertet, for han
så, at de var et ugudeligt og
afsporet folk; ja, han så, at de
lod hjertet være optaget af guld
og af sølv og af alle slags fine
ejendele.
25 Ja, og han så også, at deres
hjerte i deres stolthed var a indbildsk
til stort praleri.
26 Og han opløftede sin røst
til himlen og a råbte, idet han
sagde: O, hvor længe, o Herre,
vil du tillade, at dine tjenere
skal bo hernede i kødet for at
25a Jakob 2:13;
Alma 1:32.
26a Moses 7:41–58.