MORMONS BOG

Mormons Bog 4:16–5:4 544
de drog ud mod lamanitterne
med overordentlig stor vrede i
en sådan grad, at de igen slog
lamanitterne og drev dem ud
af deres lande.
16 Og lamanitterne kom ikke
mod nefitterne igen førend i det
tre hundrede og femoghalvfjerdsindstyvende
år.
17 Og i dette år kom de ned
mod nefitterne med alle deres
styrker; og de blev ikke talt, på
grund af det store antal af dem.
18 Og a fra det tidspunkt af
fik nefitterne ingen magt over
lamanitterne, men begyndte at
blive fejet væk af dem som dug
for solen.
19 Og det skete, at lamanitterne
kom ned mod byen Ødelæggelse;
og der blev udkæmpet et
overordentlig voldsomt slag i
landet Ødelæggelse, i hvilket
de slog nefitterne.
20 Og de flygtede igen for
dem, og de kom til byen Boaz,
og dér modstod de lamanitterne
med overordentlig stor frygtløshed,
i en sådan grad at lamanitterne
ikke slog dem, førend
de var kommet mod dem igen
for anden gang.
21 Og da de var kommet for
anden gang, blev nefitterne fordrevet
og nedslagtet under en
overordentlig stor nedslagtning;
deres kvinder og deres børn
blev igen ofret til afguderne.
22 Og det skete, at nefitterne
igen flygtede for dem, idet de
tog alle indbyggerne med sig fra
både byerne og landsbyerne.
23 Og da jeg, Mormon, nu
18a Morm 3:3.
23a Morm 1:3.
5 1a Morm 3:11.
2a Morm 3:12.
så, at lamanitterne var ved at
omstyrte landet, drog jeg derfor
til højen a Shim og tog alle de
optegnelser op, som Ammaron
havde skjult til Herren.
KAPITEL 5
Mormon leder igen de nefitiske
hære i kampe med blod og nedslagtning
– Mormons Bog vil komme
frem for at overbevise hele Israel
om, at Jesus er Kristus – Lamanitterne
vil blive spredt på grund af
deres vantro, og Ånden vil høre op
med at kæmpe med dem – De vil
modtage evangeliet fra ikke-jøderne
i de sidste dage. Omkring 375–
384 e.Kr.
Og det skete, at jeg gik ud
blandt nefitterne og tilbagekaldte
den a ed, som jeg havde aflagt
på, at jeg ikke mere ville hjælpe
dem; og de gav mig igen kommandoen
over deres hære, for
de så på mig, som om jeg kunne
udfri dem fra deres trængsler.
2 Men se, jeg var a uden håb,
for jeg kendte Herrens straffedomme,
som ville komme over
dem, for de omvendte sig ikke
fra deres syndigheder, men de
kæmpede for deres liv uden at
påkalde det væsen, som havde
skabt dem.
3 Og det skete, at lamanitterne
kom mod os, da vi var flygtet
til byen Jordan; men se, de blev
drevet tilbage, så de ikke indtog
byen på det tidspunkt.
4 Og det skete, at de igen kom
mod os, men vi holdt byen. Og