MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Almas Bog 56:41–53 400

flygtede vi hele den dag ud i

ødemarken, ja, indtil det blev

mørkt.

41 Og det skete, at vi igen, da

morgenlyset brød frem, så, at

lamanitterne var over os, og vi

flygtede for dem.

42 Men det skete, at de ikke

forfulgte os langt, før de gjorde

holdt; og det var om morgenen

på den tredje dag i den syvende

måned.

43 Og se, om de var blevet

indhentet af Antipus, vidste vi

ikke, men jeg sagde til mine

mænd: Se, vi ved ikke, om de

har gjort holdt med det formål,

at vi skal gå imod dem, så de

kan fange os i deres snare.

44 Hvad siger I derfor, mine

sønner, vil I gå mod dem for at

kæmpe?

45 Og se, jeg siger dig, min

elskede bror Moroni, at jeg

aldrig havde set så stort et

a mod, nej, ikke blandt nogen af

nefitterne.

46 For ligesom jeg altid havde

kaldt dem mine sønner (for de

var alle meget unge), så sagde

de til mig: Far, se, vor Gud er

med os, og han vil ikke tillade,

at vi skal falde, lad os derfor

drage frem; vi vil ikke slå vore

brødre ihjel, hvis de vil lade

os i fred; lad os derfor drage

frem, så de ikke skal besejre

Antipus’ hær.

47 Se, de havde aldrig kæmpet,

dog frygtede de ikke døden; og

de tænkte mere på deres fædres

a frihed, end de tænkte på deres

eget liv; ja, det var blevet dem

45a Alma 53:20–21.

47a Alma 53:16–18.

b Alma 57:21.

gs Mor.

fortalt af deres b mødre, at hvis

de ikke tvivlede, ville Gud

udfri dem.

48 Og de gentog deres mødres

ord for mig, idet de sagde: Vi

tvivler ikke på, at vore mødre

vidste det.

49 Og det skete, at jeg med

mine to tusinde vendte om mod

disse lamanitter, som havde forfulgt

os. Og se nu, Antipus’

hære havde indhentet dem, og

et skrækkeligt slag var begyndt.

50 Antipus’ hær, der var udmattet

på grund af deres lange

march over så kort et tidsrum,

var nær ved at falde i hænderne

på lamanitterne, og var jeg

ikke vendt om med mine to

tusinde, havde de opnået deres

hensigt.

51 For Antipus var faldet for

sværdet, og mange af hans ledere

på grund af deres træthed,

som var forårsaget af hastigheden

af deres march – derfor

begyndte Antipus’ mænd, som

var forvirrede på grund af deres

lederes fald, at vige for lamanitterne.

52 Og det skete, at lamanitterne

fattede mod og begyndte at forfølge

dem, og således forfulgte

lamanitterne dem med stor

kraft, da Helaman faldt over deres

bagtrop med sine to tusinde

og begyndte at slå dem ihjel,

således at hele den lamanitiske

hær gjorde holdt og vendte sig

mod Helaman.

53 Se, da Antipus’ folk så, at

lamanitterne havde vendt sig

om, samlede de deres mænd

Similar magazines