MORMONS BOG

431 Helamans Bog 4:25–5:6
havde trukket sig tilbage fra
dem, fordi b Herrens Ånd ikke
bor i c vanhellige templer –
25 derfor holdt Herren op med
at bevare dem ved sin mirakuløse
og uforlignelige kraft, for
de var faldet ned i en tilstand af
a vantro og forfærdelig ugudelighed;
og de så, at lamanitterne
var overordentlig meget mere
talrige end de, og at de, medmindre
de ville b holde sig til
Herren deres Gud, uundgåeligt
måtte omkomme.
26 For se, de så, at lamanitternes
styrke var lige så stor
som deres styrke, ja, mand for
mand. Og således var de faldet
i denne store overtrædelse, ja,
således var de inden for et
tidsrum af a ikke mange år
blevet svage på grund af deres
overtrædelse.
KAPITEL 5
Nefi og Lehi helliger sig til at prædike
– Deres navne ansporer dem
til at forme deres liv efter deres
forgængeres – Kristus forløser
dem, der omvender sig – Nefi og
Lehi omvender mange og bliver
fængslet og bliver omgivet af ild –
En sky af mørke overskygger tre
hundrede mennesker – Jorden ryster,
og en røst befaler menneskene
at omvende sig – Nefi og Lehi taler
med engle, og mængden bliver
omgivet af ild. Omkring 30 f.Kr.
Og det skete i det selv samme
24b gs Helligånden.
c Mosi 2:37;
Alma 7:21; 34:36.
25a gs Vantro.
b Jakob 6:5.
26a Alma 46:8;
Hel 12:3–4.
5 1a Hel 3:37.
år, se, at a Nefi overgav dommersædet
til en mand, hvis navn
var Cezoram.
2 For eftersom deres love og
regeringsførelse blev fastlagt
ved folkets a stemme, og de, som
b valgte det onde, var mere talrige
end de, som valgte det gode,
var de derfor ved at blive modne
til udryddelse, for lovene
var blevet forvansket.
3 Ja, og det var ikke alt, de var
et stivnakket folk i en sådan
grad, at de ikke kunne regeres
ved loven eller retfærdighed,
uden at det ville føre til deres
undergang.
4 Og det skete, at Nefi var
blevet træt på grund af deres
ugudelighed, og han a opgav
dommersædet og påtog sig at
prædike Guds ord resten af
sine dage, og det gjorde også
hans bror Lehi resten af sine
dage.
5 For de huskede de ord, som
deres far Helaman talte til dem.
Og disse er de ord, han talte:
6 Se, mine sønner, jeg ønsker
af jer, at I skal huske at holde
Guds befalinger; og jeg ønsker,
at I skal kundgøre disse ord for
folket. Se, jeg har givet jer navn
efter vore første a forældre, som
kom ud af Jerusalems land; og
dette har jeg gjort, for at I, når
I erindrer jeres navne, må erindre
dem, og at I, når I erindrer
dem, må erindre deres gerninger,
og at I, når I erindrer deres
gerninger, må vide, hvordan
2a Mosi 29:25–27.
b Alma 10:19.
4a Alma 4:15–20.
6a 1 Ne 1:1, 5.