MORMONS BOG

279 Almas Bog 15:13–16:2
13 Og Alma oprettede en menighed
i Sidoms land og indviede
præster og lærere i landet til
at døbe til Herren hver den, som
nærede ønske om at blive døbt.
14 Og det skete, at det var
mange; for de flokkedes ind fra
hele egnen rundt om Sidom og
blev døbt.
15 Men hvad angår folket i
Ammonihas land, så forblev de
et hårdhjertet og stivnakket folk;
og de omvendte sig ikke fra
deres synder, idet de tilskrev
al Almas og Amuleks kraft
Djævelen; for de var af a Nehors
bekendelse og troede ikke på
omvendelse fra deres synder.
16 Og det skete, at Alma og
Amulek – Amulek, der havde
a forsaget alt sit guld og sølv og
sine kostbarheder, som var i
Ammonihas land, for Guds ords
skyld, og som var blevet b afvist
af dem, der engang var hans
venner, og også af sin far og
sine slægtninge;
17 derfor, efter at Alma havde
oprettet menigheden i Sidom
og havde set en omfattende
a tilbageholdenhed, ja, havde
set, at folket var blevet tilbageholdende
med hensyn til deres
hjertes stolthed og begyndte
at b ydmyge sig for Gud og
begyndte at samle sig i deres
helligdomme for at c tilbede Gud
foran alteret, idet de bestandigt
d vågede og bad, for at de kunne
blive udfriet fra Satan og fra
e død og fra undergang –
15a Alma 1:2–15.
16a Luk 14:33;
Alma 10:4.
b gs Forfølgelse.
17a Alma 16:21.
b gs Ydmyg.
c gs Tilbedelse.
d gs Bøn; Vogte,
18 se, som jeg sagde, Alma,
der havde set alt dette, han tog
derfor Amulek med sig og kom
over til Zarahemlas land, og han
tog ham med til sit eget hus og
tog sig af ham i hans modgang
og styrkede ham i Herren.
19 Og således endte det tiende
år af den periode, hvor dommerne
regerede over Nefis folk.
KAPITEL 16
Lamanitterne udrydder folket i
Ammoniha – Zoram leder nefitterne
til sejr over lamanitterne –
Alma og Amulek og mange andre
prædiker ordet – De underviser i,
at Kristus vil vise sig for nefitterne
efter sin opstandelse. Omkring
81–77 f.Kr.
Og det skete i det ellevte år af
den periode, hvor dommerne
regerede over Nefis folk på den
femte dag i den anden måned,
efter at der havde været megen
fred i Zarahemlas land og ikke
havde været nogen krige eller
stridigheder i et vist antal år lige
til den femte dag i den anden
måned i det ellevte år, at der
hørtes et krigsråb ud over hele
landet.
2 For se, lamanitternes hære
var kommet ind fra den side af
landet, der vender mod ødemarken,
ind over grænserne, ja,
endog ind i byen aAmmoniha, og begyndte at slå folket ihjel
og ødelægge byen.
vægter.
e gs Død, åndelig.
16 2a Alma 15:1, 15–16.