MORMONS BOG

Mosijas Bog 1:4–11 162
dette tidspunkt uden at kende
Guds hemmeligheder.
4 For det var ikke muligt, at
vor fader Lehi kunne have erindret
alt dette, så han kunne have
lært sine børn det, uden det
var ved hjælp af disse plader;
for han, der var blevet oplært i
a egypternes sprog, han kunne
derfor læse disse indgraveringer
og lære sine børn dem, så de
derved kunne lære deres børn
dem og således opfylde Guds
befalinger helt op til denne tid.
5 Jeg siger jer, mine sønner,
var det ikke for dette, der er
blevet beskyttet og a bevaret ved
Guds hånd, så vi kan b læse og
forstå nogle af hans c hemmeligheder
og altid have hans
befalinger for vore øjne, da var
selv vore fædre sunket ned i
vantro, og vi ville have været
ligesom vore brødre, lamanitterne,
der ikke kender noget til
dette og ikke engang tror på det,
når de bliver undervist i det, på
grund af deres fædres d overleveringer,
som ikke er rigtige.
6 O, mine sønner, jeg ønsker,
at I skal huske, at disse ord er
sande og også, at disse optegnelser
er a sande. Og se, også Nefis
plader, som indeholder vore
fædres optegnelser og ord fra
det tidspunkt, de forlod Jerusalem
og indtil nu, at de er sande;
og vi kan vide, at de er sande,
for vi har dem for vore øjne.
4a JS–H 1:64.
5a gs Skrifter –
Skrifterne skal
bevares.
b 5 Mos 6:6–8.
c gs Guds
hemmeligheder.
d Mosi 10:11–17.
6a 1 Ne 1:3;
2 Ne 33:10–11;
Moro 10:27.
7a gs Skrifter.
b Mosi 2:22;
Alma 50:20–22.
7 Og se, mine sønner, jeg
ønsker, at I skal huske at
a granske dem flittigt, så I kan få
gavn deraf; og jeg ønsker, at I
skal b holde Guds befalinger, så
I må have c fremgang i landet i
overensstemmelse med de d løfter,
som Herren gav vore fædre.
8 Og kong Benjamin lærte sine
sønner meget mere, som ikke
er skrevet i denne bog.
9 Og det skete, efter at kong
Benjamin var færdig med at undervise
sine sønner, at han blev
gammel, og han indså, at han
meget snart måtte gå al kødets
gang; derfor anså han det for
passende, at han skulle overdrage
riget til en af sine sønner.
10 Derfor lod han Mosija hente
til sig; og disse er de ord, som
han talte til ham, idet han sagde:
Min søn, jeg ønsker, at du skal
offentliggøre en proklamation
overalt i hele dette land blandt
hele dette folk, eller a Zarahemlas
folk og Mosijas folk, som
bor i landet, så de derved kan
samles; for i morgen vil jeg med
min egen mund forkynde for
dette folk, at du er b konge og
hersker over dette folk, som
Herren vor Gud har givet os.
11 Og endvidere vil jeg give
dette folk et a navn, så de derved
kan skelnes fra alle de folk, som
Gud Herren har bragt ud af
Jerusalems land; og dette gør
jeg, fordi de har været et flit-
c Sl 122:6;
1 Ne 2:20.
d Alma 9:12–14.
10a Omni 1:14.
b Mosi 2:30.
11a Mosi 5:8–12.