MORMONS BOG

Nefis Første Bog 1:5–15 2
samme år kom der mange
d profeter, der profeterede for
folket, at de skulle omvende
sig, ellers ville den store by
e Jerusalem blive ødelagt.
5 Således skete det, at min far,
a Lehi, mens han drog om, b bad
til Herren, ja, af hele sit hjerte
for sit folk.
6 Og det skete, mens han bad
til Herren, at der kom en a ildsøjle
og hvilede på en klippe foran
ham; og han så og hørte meget;
og på grund af det, som han så
og hørte, skælvede og bævede
han overordentlig meget.
7 Og det skete, at han vendte
hjem til sit eget hus ved Jerusalem;
og han kastede sig på sin
seng, a overvældet af Ånden og
det, som han havde set.
8 Og således overvældet af
Ånden blev han bortrykket i et
a syn, så han endog så b himlene
åbne, og han mente at se Gud
sidde på sin trone, omgivet af
utallige skarer af engle, der så
ud som om de sang og priste
deres Gud.
9 Og det skete, at han så Én
stige ned fra himlens midte, og
han så, at hans a glans overgik
solens midt på dagen.
10 Og han så også a tolv andre,
der fulgte ham, og deres skær
4d 2 Kong 17:13–15;
2 Krøn 36:15–16;
Jer 7:25–26.
gs Profet.
e Jer 26:18; 2 Ne 1:4;
Hel 8:20.
5a gs Lehi, Nefis far.
b Jak 5:16.
6a 2 Mos 13:21;
Hel 5:24, 43;
L&P 29:12;
JS–H 1:16.
7a Dan 10:8; 1 Ne 17:47;
Moses 1:9–10;
JS–H 1:20.
8a 1 Ne 5:4.
gs Syn.
b Ez 1:1; ApG 7:55–56;
1 Ne 11:14;
Hel 5:45–49;
L&P 137:1.
9a JS–H 1:16–17.
10a gs Apostel.
11a Ez 2:9.
overgik stjernernes på himmelhvælvingen.
11 Og de kom ned og gik frem
på jordens overflade; og den
første kom hen og stod foran
min far og gav ham en a bog og
bød ham, at han skulle læse.
12 Og det skete, at mens
han læste, blev han fyldt af
a Herrens Ånd.
13 Og han læste og sagde: Ve,
ve, Jerusalem, for jeg har set
dine a vederstyggeligheder! Ja, og
min far læste meget angående
b Jerusalem – at den ville blive
tilintetgjort og indbyggerne
deri; mange ville omkomme ved
sværdet, og mange ville blive
c ført bort til Babylon som fanger.
14 Og det skete, at da min far
havde læst og set mange store
og forunderlige ting, råbte han
mange ord til Herren, såsom:
Store og forunderlige er dine
gerninger, o Herre, Gud, Almægtige!
Din trone er høj i
himlene, og din magt og godhed
og barmhjertighed er over alle
jordens indbyggere; og fordi
du er barmhjertig, vil du ikke
tillade dem, der a kommer til
dig, at de skal fortabes!
15 Og med et sådant sprog
priste min far sin Gud, for hans
sjæl frydede sig, og hele hans
12a L&P 6:15.
13a 2 Kong 24:18–20;
2 Krøn 36:14.
b 2 Kong 23:27; 24:2;
Jer 13:13–14;
2 Ne 1:4.
c 2 Kong 20:17–18;
2 Ne 25:10;
Omni 1:15.
14a Alma 5:33–36;
3 Ne 9:14.