MORMONS BOG

37 Nefis Første Bog 16:1–10
udelukket fra de retfærdige og
også fra a livets træ, hvis frugt er
yderst dyrebar og yderst b ønskværdig,
mere end alle andre
frugter; ja, og den er den c største
af alle Guds d gaver. Og således
talte jeg til mine brødre. Amen.
KAPITEL 16
De ugudelige anser sandheden for
at være hård – Lehis sønner gifter
sig med Ismaels døtre – Liahona
viser dem vej i ørkenen – Budskaber
fra Herren skrives på Liahona
fra tid til anden – Ismael dør, hans
familie murrer på grund af trængsler.
Omkring 600–592 f.Kr.
Og se, det skete, at efter at jeg,
Nefi, var færdig med at tale til
mine brødre, se, da sagde de til
mig: Du har kundgjort os hårde
ord, mere end vi er i stand til
at bære.
2 Og det skete, at jeg sagde til
dem, at jeg vidste, at jeg havde
talt hårde ord imod de ugudelige
i overensstemmelse med
sandheden; og de retfærdige
har jeg retfærdiggjort og vidnet
om, at de skulle blive løftet op
på den yderste dag; derfor anser
de a skyldige b sandheden for at
være hård, for den c skærer dem
til deres inderste.
3 Og se, mine brødre, hvis I
var retfærdige og var villige til
36a 1 Mos 2:9;
2 Ne 2:15.
b 1 Ne 8:10–12;
Alma 32:42.
c L&P 6:13.
d L&P 14:7.
gs Evigt liv.
16 2a Joh 3:20; 2 Ne 33:5;
En 1:23; Hel 14:10.
gs Skyld.
b Ordsp 15:10;
2 Ne 1:26; 9:40;
Hel 13:24–26.
c ApG 5:33;
Mosi 13:7.
3a L&P 5:21.
at lytte til sandheden og give
agt på den, så I kunne a vandre
retsindigt for Gud, da ville I ikke
murre over sandheden og sige:
Du taler hårde ord imod os.
4 Og det skete, at jeg, Nefi, med
al flid formanede mine brødre
til at holde Herrens befalinger.
5 Og det skete, at de a ydmygede
sig for Herren i en sådan
grad, at jeg blev glad og nærede
store forhåbninger for dem om,
at de ville vandre på retfærdighedens
stier.
6 Se, alt dette blev sagt og gjort,
mens min far boede i et telt i den
dal, som han kaldte Lemuel.
7 Og det skete, at jeg, Nefi, tog
en af Ismaels a døtre til b hustru;
og mine brødre tog sig også
hustruer blandt Ismaels døtre;
og c Zoram tog den ældste af
Ismaels døtre til hustru.
8 Og således havde min far
opfyldt alle Herrens befalinger,
som var blevet givet ham. Og
jeg, Nefi, var også blevet overordentlig
velsignet af Herren.
9 Og det skete, at Herrens røst
talte til min far om natten og
befalede ham, at han den næste
dag skulle rejse ud i ørkenen.
10 Og det skete, at da min far
stod op om morgenen og gik
hen til teltdøren, så han til sin
store forbavselse en rund a kugle
af kunstfærdig forarbejdning
ligge på jorden; og den var af
gs Vandre, vandre
med Gud.
5a 1 Ne 16:24, 39; 18:4.
7a 1 Ne 7:1.
b gs Ægteskab.
c 1 Ne 4:35; 2 Ne 5:5–6.
10a Alma 37:38–46.
gs Liahona.