MORMONS BOG

413 Almas Bog 61:3–14
øverste anfører for hæren. Se,
jeg siger dig, Moroni, at jeg ikke
glæder mig over jeres store
a trængsler, ja, det bedrøver
min sjæl.
3 Men se, der er dem, der
glæder sig over dine trængsler,
ja, i en sådan grad, at de har
rejst sig i oprør mod mig og også
mod dem af mit folk, der er
a frimænd, ja, og de, der har
rejst sig, er overordentlig talrige.
4 Og det er dem, der har
forsøgt at tage dommersædet
fra mig, som har været årsag til
denne store ugudelighed; for
de har brugt megen smiger,
og de har forledt mange folks
hjerte, hvilket vil blive årsag til
svær trængsel blandt os; de har
holdt vore forsyninger tilbage
og har skræmt vore frimænd,
så de ikke er kommet til dig.
5 Og se, de har drevet mig
ud fra sig, og jeg er flygtet til
Gideons land med så mange
mænd, som det var mig muligt
at samle.
6 Og se, jeg har sendt en
proklamation ud i denne del af
landet; og se, de flokkes daglig
til os for at gribe til våben til
forsvar for deres land og deres
a frihed og for at hævne vore
forurettelser.
7 Og de er kommet til os, således
at de, der har rejst sig i oprør
mod os, bydes trods, ja, således
at de frygter os og ikke tør drage
ud mod os for at kæmpe.
8 De har sat sig i besiddelse af
Zarahemlas land, eller byen
Zarahemla; de har udpeget en
2a Alma 60:3–9.
3a Alma 51:6–7.
6a gs Frihed; Frihed.
9a Joh 8:31–36;
konge over sig, og han har
skrevet et brev til lamanitternes
konge, hvori han har indgået et
forbund med ham, i hvilket
forbund han har indvilliget i at
holde byen Zarahemla, hvilket
han tror vil sætte lamanitterne
i stand til at erobre resten af
landet, og han skal indsættes
som konge over dette folk, når
de bliver besejret af lamanitterne.
9 Og se, i dit brev har du kritiseret
mig, men det betyder
ikke noget, jeg er ikke vred,
men fryder mig ved dit hjertes
storhed. Jeg, Pahoran, stræber
ikke efter magt, men kun efter
at beholde mit dommersæde, så
jeg kan bevare mit folks rettigheder
og frihed. Min sjæl står
fast i den frihed, hvormed Gud
har gjort os a fri.
10 Og se nu, vi vil modsætte
os ugudelighed, endog til blodsudgydelse.
Vi ville ikke udgyde
lamanitternes blod, hvis de
forblev i deres eget land.
11 Vi ville ikke udgyde vore
brødres blod, hvis ikke de rejste
sig i oprør og greb til sværdet
mod os.
12 Vi ville underkaste os trældomsåget,
hvis det blev krævet
af Guds retfærdighed, eller hvis
han skulle befale os at gøre det.
13 Men se, han befaler os ikke,
at vi skal underkaste os vore
fjender, men at vi skal a sætte vor
lid til ham, og han vil udfri os.
14 Derfor, min elskede broder
Moroni, lad os modsætte os det
onde, og et hvilket som helst
onde, vi ikke kan modsætte os
L&P 88:86.
13a gs Tro; Tillid.