MORMONS BOG

355 Almas Bog 42:14–23
jebragt undtagen på betingelse
af menneskenes b omvendelse i
denne prøvetilstand, ja, denne
forberedende tilstand; for var
det ikke for disse betingelser,
kunne barmhjertigheden ikke få
nogen virkning, uden at det ville
tilintetgøre retfærdighedens
værk. Se, retfærdighedens værk
kunne ikke blive tilintetgjort;
hvis så var, ville Gud c ophøre
med at være Gud.
14 Og således ser vi, at hele
menneskeslægten var a falden,
og de var i b retfærdighedens
greb, ja, Guds retfærdighed, som
overgav dem til for evigt at være
forstødt fra hans nærhed.
15 Og se, barmhjertighedens
plan kunne ikke blive bragt til
at virke, medmindre der blev
foretaget en forsoning; derfor
a soner Gud selv for verdens
synder for at bringe b barmhjertighedens
plan til at virke og
tilfredsstille c retfærdighedens
krav, så Gud kan være en fuldkommen
og d retfærdig Gud og
også en barmhjertig Gud.
16 Se, omvendelse kunne ikke
blive menneskene til del, uden
at der var en straf – som også
var a evig, ligesom sjælens liv
skulle være – knyttet dertil i
modsætning til planen for lykke,
der også var lige så evig
som sjælens liv.
17 Se, hvorledes kunne et menneske
omvende sig, medmindre
13b gs Omvendelse.
c 2 Ne 2:13–14.
14a Alma 22:13–14.
b 2 Ne 2:5.
15a 2 Ne 9:7–10;
Mosi 16:7–8.
gs Forsoning.
b gs Barmhjertighed.
c gs Retfærdig,
retfærdighed.
d 3 Ne 12:48.
16a L&P 19:10–12.
17a gs Synd.
b Rom 4:15.
han a syndede? Hvorledes kunne
han synde, hvis der ingen b lov
var? Hvorledes kunne der være
en lov, medmindre der var en
straf?
18 Se, der blev knyttet en straf
dertil og givet en retfærdig lov,
der gav mennesker a samvittighedsnag.
19 Se, hvis der ingen lov blev
givet – at hvis et menneske
a myrdede, så skulle han dø –
ville han da være bange for,
at han skulle dø, hvis han
myrdede?
20 Og ligeledes, hvis der ingen
lov blev givet mod synd, ville
mennesker ikke være bange for
at synde.
21 Og hvis der a ingen lov blev
givet, og hvis mennesker syndede,
hvad kunne retfærdigheden
da gøre, eller barmhjertigheden
for den sags skyld, for de ville
ingen krav have på skabningen?
22 Men der er givet en lov
og knyttet en straf dertil og
givet en a omvendelse, hvilken
omvendelse barmhjertigheden
gør krav på, ellers gør retfærdigheden
krav på skabningen og
fuldbyrder loven, og loven tildeler
straffen; hvis det ikke var
således, ville retfærdighedens
værk blive tilintetgjort, og Gud
ville ophøre med at være Gud.
23 Men Gud ophører ikke med
at være Gud, og a barmhjertigheden
gør krav på den angrende,
18a gs Samvittighed.
19a gs Mord.
21a 2 Ne 9:25–26;
Mosi 3:11.
22a gs Omvendelse.
23a gs Barmhjertighed.